onsdag den 26. september 2007

Fitness Walk

I dag var der fitness walk på Alexanders skole og forældrene var inviteret til at deltage. Idéen er at få noget motion samtidig med, at man kan gå og hyggensnakke lidt. Både Gillian og jeg deltog, da vi begge godt kan bruge lidt ekstra motion. Men tænk engang, turen var på 1 mile. Så kan det jo knap nok betale sig at tage kondiskoene på :-) Amerikanerne har et lidt anspændt forhold til motion og tager helst bilen til selv de mindste ture. Der er f.eks. flere forældre på vores vej, der kører deres børn 100-200 meter ned af vejen til det sted, hvor skolebussen kommer forbi. Og det er ikke pga. trafiksikkerheden, for vi bor på en stille lukket vej.
Og tag nu Ashleys skole. Her går ca. 800 elever, men ude foran skolen holder der ca. 10 cykler. Og der er ingen der går hjem !

Når det er sagt, synes jeg faktisk vi er stødt på meget få meget overvægtige mennesker her i Boston området. Jeg så også i nyhederne, at Massachusetts er én af de stater med allerfærrest overvægtige per indbygger.

\Thomas

Ingen kommentarer: