Så er flytningen til Georgia overstået og de lange todo-lister er efterhånden krydset af. Det er temmelig bøvlet rent logistisk at flytte så langt og på mange måder svarer det til at flytte til et nyt land. Vi har fået nye kørekort, nye nummerplader på bilerne, nyt telefonnummer, børnene skal have deres vacciner overført til et GA-vaccinationskort, vi skal have ny bank, nye forsikringer osv. osv.
Efter 2 ugers flytteferie er jeg startet på arbejde igen, selvom jeg pt. er i venteposition mens vi forhåbentligt får grønt lys til at kommer i gang på et af de nye projekter vi har liggende i vores pipeline.
Georgia har vist sig at være et rigtig varmt sted at bo om sommeren. Vi har flere dage haft over 35 grader i skyggen midt på dagen, hvilket selvsagt begrænser udendørsaktiviteter i dagtimerne til et minimum. Lidt en underlig fornemmelse, når man kommer fra et klima, hvor man stormer ud i haven med en havestol, så snart solen viser sig. Her er det næsten omvendt. Men ifølge statistikken og de lokale, så er det dog kun juli og august, hvor det er ubehageligt varmt. Resten af året er klimaet ganske behageligt. Og så hjælper det selvfølgelig at vi har A/C i hele huset. Nu er jeg blot lidt spændt på den første el-regning….
Vi bor i en forstad mellem Atlanta centrum og Peachtree City, og vi har ca. 30 min i bil til down town. Det er faktisk cirka samme afstand som vi havde ind til Boston, men vi bor nu i en lidt mindre forstad end vi gjorde før, hvilket vi i starten var lidt usikre på om vi ville synes om. Men efterhånden som vi får udforsket lokalområdet har vi fundet massevis af indkøbscentre og restauranter. For finkultur og store kulinariske oplevelser bliver vi dog nød til at køre ind til Atlanta, men forventer jeg ikke bliver et problem.
Det villakvarter vi er flyttet ind i er fyldt med venlige og imødekommende mennesker, og mange er selv kommet over for at hilse på de nye naboer. Faktisk virker dette på mange måder mere som det USA vi oprindelig havde forventet, end de vi oplevede i Massachusetts. Måske er det vejret, men folk virker som om de har lidt mere tid til at nyde livet og til at være venlige og åbne end vi oplevede det i Nord-staterne.
Både Ashley og Alexander har fundet børn på vejen de kan lege med (eller ”hang out with” som Ashley helst ser jeg kalder det. Så nu krydser vi bare fingre for a skolestarten i august bliver nem og god.
I morgen tager jeg ind til byen, hvor der er møde i den lokale forening af DAGBO (www.dabgo.net), hvilket er en forening af dansker i udlandet der mødes i større byer rundt om i verden en gang om måneden. Jeg har tidligere deltaget både i Boston og i NYC, hvor jeg begge steder har mødt en række interessante mennesker, så nu er jeg spændt på hvilke danskere jeg støder på i Atlanta.
Thomas
