onsdag den 9. september 2009

Great Whites

Hørte lige i nyhederne at en hel række Massachusetts strande er lukket, da der er observeret flere great white sharks tæt på kysten.....

http://www.boston.com/news/local/breaking_news/2009/09/chatham_warns_s.html

De siger godt nok at haj angreb er meget sjældne på disse kanter, men det giver da lige lidt at tænke over næste gang man kaster sig i bølgerne :-)

Thomas

søndag den 6. september 2009

Martha's Vineyard

Her i weekenden tog vi et smut til Martha's Vineyard, der er en lille ø i
Atlanterhavet lige syd for Cape Cod i det østelige Massachusetts. Det var en køretur på 1½ time og så en færgetur på 45 min, så det er faktisk ret tæt på hvor vi bor.

Vi har tidligere talt om, at vi burde besøge Martha's Vineyard, og da Barack Obama i år valgtet øen som sommerferiedestination for sin familie, hvilket selvfølgelig gav en del medieomtale, besluttede vi os for at tage en tur her i Laborday weekenden.

Stemningen på øen mindede mig en smule om Saint Tropez i Frankrig med en masse store flotte både og klart velhavende turister. Vejret var fantastisk og stemningen var afslappet. Øen er kun ca. 30 km lang, og der var rig mulighed for at leje cykler or scootere, men med smalle veje uden cykelstier valgte vi at køre omkring i bil.

Alexander og jeg havde taget fiskestænger med for at prøve lykken med at fiske i saltvand. Men der igen ikke noget der bed :-(
Ashley var lidt træt af at være på tur med "de gamle" og tilbragte det meste af turen med ipod ørerne.
Vi tog et stak billeder som I kan se på Picasweb.
Thomas

Tur til København og skolestart

I sidste uge var jeg i København, hvor Platon havde sit halvårlige firmaarrangement.
Denne gang var det Platons 10 års fødselsdag, hvilket gjorde det ekstra stort. Og med et to-dages landechefsmøde i samme uge, blev det til 5 dage i Danmark med et pakket program, der inkluderede et væld af møder, erfaringsudvekslinger, networking, middag på Statens Museum for kunst og Platon Games på cykel rundt i Københavns gader.
Udover Platon aktiviteter var der dog også lige tid til et besøg hos min lillebror, der netop et flyttet til Kbh. og tid til et smut i Netto for at købe grødris, remoulade, lidt lakrids osv.

Så er skole året omsider startet og Ashley er nu startet i 8. klasse og Alexander i 3. klasse. De havde faktisk begge glædet sig til at komme i gang efter den lange ferie på over to måneder. Selvom Gillian hen over sommeren havde sørget for en væld af aktiviteter for begge unger var det alligevel rart for dem at komme tilbage til skolerytmen. Dette er sidste år på middle school for Ashley, og så står den på high school næste år. Alexander har 3 år mere på elementary school inden har skal på middle school. Utroligt som tiden flyver.

Ahsley er i år blevet optaget som Cheerleader for Canton Buldogs (det lokale fodboldhold), hvilket hun er mægtig begejstret for. Det er en stor ting at være cheerleader og udover at heppe til fodboldkampe er der en hel række konkurrencer, hvor hun sammen med sit hold skal konkurrere med cheerleader grupper fra andre byer i Massachusetts.

Alexander er startet til guitarundervisning, hvilket han er overraskende god til.

Og med Alexanders karate og Ashleys klaverspil har Gillian rigeligt at se til med at få hentet og bragt børnene stort set hver eftermiddag og aften.

Thomas