Singapore

Jeg lover hermed aldrig mere at brokke mig over jetlag efter en tur over Atlanten. Det er rent vand ift. at flyve over Stillehavet. 3 timer til Detroit, 13 timer til Tokyo og så 8 timer til Singapore.

Bortset fra den lange flyvetur var det nu interessant at se Singapore, som jeg hånden på hjertet ikke kendte så meget til. En lille charmerende tropisk bystat, hvor der virker rent, pænt, fredeligt og meget ordentligt.

Hotellet hvor jeg holdt seminar og boede var super cool og bygget som et kinesisk tårn. Og fra mit værelse på 25. etage havde jeg en flot udsigt over byen.

Jeg fik ikke taget helt så meget på sightseeing, som jeg havde planlagt. Primært fordi jeg vågnede kl 1-2 hver morgen. Så kunne jeg simpelthen ikke sove mere. Det var sådan set meget smart for så kunne jeg arbejde lidt inden jeg skulle ned og undervise. Den kedelige konsekvens var, at jeg sidst på eftermiddag var godt træt.....

Selve undervisningen gik stort set som planlagt. Jeg havde ca. 30 deltagere, der dels var lokale og dels fra Thailand, Kina, Malaysia Indonesien og Australien. Min største udfordring var at få dem til at deltage aktivt. Jeg har flere øverlser i programmet, hvor planen var, at de enkelte virksomheder skulle dele deres udfordringener med resten, så vi kunne diskutere i fællesskab. Men de her asiater viste sig at være værre end en flok vestjyder. De var simpelthen så bange for at rejse sig op og sige noget. De sad bare helt stille og kiggede nede i deres papirer, hver gang jeg stillede spørgsmål. Og når jeg spurgte til om alle var med, var det helt tavshed.

Så snart der var pause kom de dog gerne hen for at snakke, og så havde de masser af spørgsmål. Nu er jeg selvfølgelig også blevet vant til amerikanere, der gerne bryder ind i et inlæg til en konference for at tale i 10 minutter om dem selv og deres egen virksomhed uden der er blevet stillet et spørgsmål :-)

Thomas

PS: Her er et link til Seminar web-sitet: http://www.marcusevans.com/html/eventdetail.asp?eventID=15458&SectorID=17&divisionID=

Den våde sommer

Sommerferien er nu i fuld gang, selvom sommervejret stadig ikke rigtigt har meldt sig. Vi har godt nok haft nogle gode dage hist og her, men ellers har det været regnvejr mindst 3-4 dage hver uge den sidste måneds tid :-(

I dag havde vi sågar tornadovarsel i Massachusetts, hvilket er temmelig sjældnet. De opfordrede på TV folk til at holde sig indendøre og gå i kælderen hvis muligt. Så Ashley og Alex pakkede de vigtigste ejendele og lidt mad og skyndte sig i kælderen. Det viste sig dog kun at blive til et kraftig blæsevejr lige der hvor vi bor.

Børnene er i fuld gang med deres sommeraktivteter (de har jo fri i over to måneder), som i år står på svømning og tennis for Alex og cheeleading og muscial summer camp for Ashley.

Og så har begge børn en stak bøger fra skolen som de forventes at læse i sommerferien, så de ikke går helt i stå rent bogligt. Det virker måske lidt hårdt, men både Alex og Ashley er glade for at læse, så det volder ikke de store problemer at få dem igang.

Gillian og børnene tager her i sommerferien en tur til Atlanta for at være sammen med Gillians kusine, hvis datter deltager i en skønhedskonkurrence der. Jeg kan desværre ikke tage med, da jeg skal holde et seminar i Singapore. Det er iøvrigt noget af en rejse at kommer fra Boston til Singapore. Jeg flyver bagom, dvs. over stillehavet, og med tidsforskellen lander jeg først to dage efter jeg tager afsted.

Ellers har vi planer om nogle småturer i New England her i løbet af sommeren, men det kommer nok lidt an på vejret.

Thomas