Omvendt proportional sammenhæng?

Er det ikke mærkeligt, at der tilsyneladende er en omvendt proportional sammenhæng mellem , hvor meget man har af noget, og hvor meget det betyder for een? Med mit nye rejseskema - hjemmefra meget tidligt mandag morgen for så først at være hjemme igen efter midnat fredag aften / nat - har mine weekender fået en helt ny betydning.En tur i supermarkedet , et spil matador på stuegulvet med ungerne eller en tur gennem bilvasken hos Wal*Mart har pludselig fået en helt ny værdi for mig.

Det er såmen ikke fordi , jeg ikke bryder mig om at rejse. Og jeg kan faktisk rigtig godt li' at være i Mexico, men nu glæder jeg mig som et lille barn til at komme hjem i weekenden.Jeg glæder mig til at komme hjem til min kone og mine børn. Jeg kan godt gå og drømme lidt om et job, hvor jeg kunne komme hjem hver aften, men så er jeg ret sikker på, at jeg ikke ville nyde at være hjemme på samme måde. Det virker som om, det hele bliver mere intenst. Underligt, ikke? Eller måske er det meget naturligt. Jeg havde blot ikke lige set denne positive sidegevinst ved at rejse meget.

I sidste uge flyttede jeg omsider ind i min nye lejlighed.Jeg troede først vi skulle dele, men vi har fået hver vores pænt store lejlighed i Santa Fe, kun 5 min fra Grupo Modelos hovedkontor , hvor jeg arbejder. Jeg venter stadig på kabel TV, en Internet forbindelse og en telefon. Det varer nok lige et par uger endnu.

Og så er det lidt overraskende indtil videre lykkedes mig at undgå et maveonde, hvilket flertallet af mine kollegaer har været igennem. Håber jeg går fri...

Vi fik i øvrigt et brev fra skoleinspektøren på Ashleys skole forleden dag. Han ville blot fortælle, hvor utrolig flot Ashley klarede sig i skolen. Han havde personligt oplevet Ashley levere en mundtlig præsentation her forleden dag, hvilket han synes hun klarede imponerende.
Det oplever man altså ikke i Danmark ! Hvor er det fedt, at det i den grad er ok at fremhæve elever, der gør det ekstraordinært godt.

I de 6 år vi har haft boerne i dansk skole er den højeste ros vi har hørt noget i stil med " Hun er godt med " eller endnu værre: "I skal ikke være nervøse , hun har bestemt ikke problemer med at følge med".Her i USA eksisterer der simplethen ikke antydningen af Jantelov, og amerikanerne er ikke bange for at give hverken ris eller ros.Og det er ikke kun i skolerne. På mit arbejde får samtlige konsulenter f.eks. karakterer på en skala fra 2-5 hver tredje måned. Det er sgu' da super regulært, i stedet for at få et " det går da meget godt " fra chefen en gang om året, hvor man så sidder tilbage med spørgsmålet om, hvor godt man egentlig har gjort det.

Gillian er begyndt som frivillig hos en lokal tandlæge. Hun er der blot nogle timer om ugen , men det er en super mulighed for at skabe et netværk i branchen og ikke mindst for at holde sin faglighed ved lige. Hun skal jo med stor sandsynlighed ud at søge et job på et tidspunkt. Faktisk er hun allerede blevet tilbudt et job, men da hun ikke har arbejdstilladelse må det blive ved det frivillige indtil videre.

Alexander er begyndt til karate og bestod forleden til gult bælte. Så han var simpelthen ikke til skyde igennem. Vi måtte ikke overvære selve gradueringen ( det er et ret lille træningslokale og der var mange forældre), men det var en fin ceremoni med overrækkelse af diplom og det nye bælte bagefter. Uheldigvis havde han været lidt småsyg dagene op til den store dag. Han klarede det dog alligevel imponerende.

På vej hjem i bilen sagde jeg til Alexander at han måtte bestemme, hvordan vi skulle fejre det. Jeg havde nok forestillet mig at han ville sige en tur i biografen, på restaurant eller noget i den stil. Men det blev til en tur gennem McDrive....

\Thomas