Lige en hilsen fra Mexico City, hvor jeg sidder på 7. etage hos Grupo Modelo med udsigt til bjergene, der omringer byen.Mexico City, der med sine ca. 23 millioner indbyggere er blandt verdens allerstørste byer, ligger ca.2 km over havets overflade og det kan mærkes. Der skal næsten ingen fysisk aktivitet til, før man begynder at hive efter vejret. Og det er ikke kun fordi jeg er i dårlig form. :- )
Vi er 4 amerikanere på projektet, og planen er at vi flytter ind i en stor lejlighed i næste uge. Firmaet har også købt to biler, så vi kan komme omkring. Det er dog temmelig farligt at køre bil i Mexico, dels fordi der ikke er så mange færdselsregler, og dels fordi man kan komme til at få skylden for, at andre kører ind i en. Det er specielt et problem, hvis man ikke kan tale spansk. Vi har derfor ansat to lokale chauffører til at køre os rundt.
Hvad det spanske angår, så er det temmelig bøvlet ikke at forstå et ord. For en stor del af projektdeltagerne taler kun spansk. Hertil kommer at jeg skal reviewe en hel masse spanske dokumenter. Heldigvis har jeg fået lov til at skrive på engelsk og får så en kollega fra vores Mexicanske kontor til at oversætte. Men jeg kan ikke undgå at føle mig temmelig handicappet. Et at mine stærkeste talenter er netop at kommunikere faglige komplicerede emner. Og pludselig befinder jeg mig i et møde efter møde, hvor alt foregår på spansk. Og så er det svært at bryde ind på engelsk for blot at konstatere, at det man ville sige blev sagt af sidemanden for 2 min siden.
Mine uger bliver ret lange, for det er et 5-dage-per-uge projekt. Og der er ingen direkte fly fra mellem Boston og Mexico City, så jeg bliver nødt til at flyve til New York, Atlanta, Chicago eller Houston på vejen. Men jeg håber lidt på, at jeg kan drosle min on-site tid lidt ned hen ad vejen efterhånden som vi får allé de store ting på plads i projektet.
Til de teknisk interesserede kan jeg fortælle, at jeg endnu skal være projektleder på et SAP MDM projekt. Kunden har købt alt hvad SAP har på hylderne (ECC, CRM, SRM, PLM, EP, BI, PI og MDM) og planen er at implementere hel molevitten over de næste 4 år. Min opgave bliver at sikre, at de 8 procesteams løber i nogenlunde samme retning for så vidt anga angår master data. Det bliver lidt en udfordring men helt sikkert også spændende og lærerigt.
Det er også skægt at være med i et stort team igen. Pt. er vi ca. 60 konsulenter (de fleste fra vores kontor i Mexico), og jeg tror vi i peakperioder vil være godt 100 konsulenter på projektet. Hertil kommer så et tilsvarende antal fra kunden.
Og så får jeg også smagt en masse god Mexicansk mad og ikke mindst Mexicansk øl. Det er jo et bryggeri jeg arbejder for, og man kan da ikke være bekendt andet end at smage på produkterne.
Jeg skal også lige vænne mig til den noget anderledes opfattelse af tiden. Hvis man er inviteret til et møde er det ganske normalt at komme 1/2 time for sent, og aftaler betragtes som ret løse. Heldigvis kører projektet ikke efter den normale Mexicanske arbejdsdag med en siesta fra 14-16. Sagen er den, at kantinen i den bygning vi arbejder i er delt, og vi har fået tildelt kl. 2-13 som vores frokostpause. Og det passer mig rigtig fint.
Vi tager indimellem ud for at spise omkring kl. 14 og er så tilbage på kontoret kl. 16 efter 3 retters mad. Og så kræver det altså en stærk kop kaffe at komme i gang igen. Normalt slutter arbejdsdagen omkring kl. 19-20. Og sniger man sig afsted ved 18-tiden får man ret sikkert et sarkastisk "enjoy the rest of the afternoon" med sig på vejen.
Saludos
\Thomas
