Til sommer er er det 3 år siden vi sagde vores job op i Danmark, solgte vores hus og bil, pakkede alle vores ejendele i en container og sprang ud på det dybe. Hvor nogen mennesker finder glæde i tilværelsen gennem trygge og vante rammer, så har jeg det lige modsat. Jeg kan ganske enkelt godt lide at være på ukendt grund, og jeg bliver ret nemt rastløs og elsker nye udfordringer. Denne livsindstilling er ikke nødvendigvis uproblematisk, men jeg er så heldig at have en hustru, der har det på præcis samme måde. Hun elsker ligeledes det nye og spændende.Selvfølgelig er det bøvlet at flytte rundt i verden, da man jo herved skaber en masse unødvendig udfordringer for sig selv. Jeg kender f.eks. ikke andre end Gillian, der har taget køreprøve i 3 lande.
Sommeren 2010 er på mange måder den næste store livsforgrening for os. Ashley bliver færdig med middle school og skal viderede på high school og lejeaftalen på det hus vi bor i udløber, hvilket tvinger os til at flytte.
Min papfar fortalte mig engang en historie om livet som et kinesisk træ, der konstant forgrener sig efterhånden som man klatrer op. Ofte står man i et valg mellem det sikre og kendte og det mere distrige og ukendte. Som de fleste der kender mig ved, har jeg det oftest bedst med den sidste valgmulighed. Og min glæde for at vælge det dristige er kun steget gennem årene. Det forholder sig nemlig sådan med det kinesiske træ, at hvis man vælger det sikre og kendte, så får man lige præcis det. Vælger man derimod der ukendte, så støder man konstant på nye forgreninger med nye muligheder. Dog bør man ikke vælge det ukendte og dristige hvis man ikke kan leve med den risiko, der naturligt følge med. Da vi tog springet og flyttede til USA i 2007, var sikkert mange der tænkte, hvad nu hvis det ikke går som forventet? Det scenarie havde vi dog grundigt talt om, og vi var enige om, at hvis ikke vi og børnene var glade efter 6 måneder ville vi blot tage hjem igen. Ok, det ville selvfølgelig have kostet os en del penge. Men ikke mere end vi synes var rimeligt, risikoen og mulighederne taget i betragtning.
Gililan og jeg tror ikke på at vælge uden først at lave en grundig research, hvor alle fordele og ulemper holdes op mod hinanden. Når vi er enige om denne liste diskuterer vi også altid et ”worst case scenarie” igennem. Og kan man ikke leve med det, så skal man ikke vælge det ukendte og dristige.
Min pointe med alt denne lommefilosofi er at komme frem til at fortælle, at vi nu igen står ved en forgrening, hvor vi traditionen tro vælger det ukendte. Vi har netop købt et hus i en forstad lige syd for Atlanta, Georgia. I et dansk perspektiv virker det måske lidt vildt sådan lige at flytte 1800 km syd på til en anden stat, men det er bestemt heller ikke noget vi har besluttet uden grundige overvejelse.
Vi er ikke længere i tvivl om, at vi ønsker at blive i USA på ubestemt tid – eller i hvert fald indtil der kommer en forgrening, der er så spændende at vi ikke kan sige nej :-)
Og selvom vi er mægtige glade for at bo her lige syd for Boston, så er det også ulemper. Boston hører sammen med San Francisco og New York City til et af de absolut dyreste steder at bo i USA, hvilket gør at vi skal bruge en forholdsvis stor del af vores indkomst på husleje for at bo i et fedt hus her. Ud over det økonomiske, så er vi også blevet en smule trætte af den lange og strenge vinter.
En af de ting jeg sætter stor pris på ved mit job er muligheden for at bo stort set, hvor det skal være, så længe det er tæt på en større lufthavn. Blandt andet derfor har vi valgt at købe et hus der ligger mindre en ½ times kørsel fra verdens største lufthavn. Fra Atlanta lufthavn kan jeg komme hurtigere til en lang række amerikanske byer, end jeg kan fra Boston pga. af de mange direkte flyforbindelser. Der er endda et direkte fly til København. Derfor påvirker flytningen kun mit arbejde ved, at jeg fremover flyver fra Atlanta i stedet for fra Boston.
Lufthavnen var dog ikke den primære grund til, at vi valgte Atlanta. Det bedre klima og de lavere leveomkostninger er de to afgørende faktorer. Nu er det lidt svært at sammenligne breddegrader i Nordamerika med Europa, for trække man en linie fra Georgia hen over altanten, så havner man i Sahara. Og så varmt er der alligevel ikke i Georgia, selvom somrene nemt kan komme op på 35 grader. Og mht huspriserne, så ligger prisen på et hus i en god forstad uden for Atlanta pænt under det halve af prisniveauet i Boston området.
Endelig er det i Georgia, som noget helt unik gratis adgang til statsuniversiteter for studerende med et karaktergennemsnit over 3.0 (på en skala til 4.0), hvilket bestemt også er en gevinst for os, da universiteter er meget dyre i USA.
Vi flytter først til sommer, når børnene er færdige med skoleåret her i Canton. Børnene er overraskende positive, selvom de selvfølgelig er lidt utrygge ved at flytte. Men vi glæder os alle til det nye kapitel og til de nye udfordringer, som vi går i møde.
Thomas
