Washington DC part 2

Efter to dage i Washington DC er vi hjemme igen. Jeg har lagt et par billeder på Picasweb.

Vejret var fantastisk og det var interessant at se de mange seværdigheder og steder, som man har set i film mange gange.

Billedet her er Ashley i Obamas baghave.

Thomas

Washington DC

Saa er vi endnu en gang taget paa weekendtur i det noedoestlige USA. Denne gang gaar turen til Washington DC. Vi synes ligesom, det er en by, man skal se, naar man nu bor i USA. Saa her til aften pakkede vi bilen og koerte til Long Island i New York, hvor vi overnatter hos Gillians soester. I morgen tidlige fortsaetter vi saa sydpaa til DC sammen med Gillians to soestre og deres familier. En helt lille roadtrip :-)

Jeg har fundet de vigtigste sevaerdigheder paa nettet og glaeder mig faktisk rigtig meget til at staa foran det hvide hus og Lincoln Memorial. Og vejrudsigten lover mid 80's, hvilket er perfekt i en by, hvor der er masser at gaa rundt og se.

Jeg laegger billeder op, naar vi kommer hjem.

Thomas

Dobbelt Platin?

Ashley var for nyligt til dansekonkurrence, hvor jeg til medaljeoverrækkelsen blev lidt forvirret. Det var nemlig hverken bronce eller sølvmedaljer. Til tredjepladsen var der guld, til andenpladsen platin og til førstepladsen dobbelt platin.....

Men genfinder fænomenent flere andre steder i USA. Mit kreditkort hos Bank of America f.eks. er et platinkort, og jeg tror faktisk ikke man kan får hverken et sølv eller et guldkort hos dem. Men så føler man sig lidt vigig. Ligesom det hold der blev nummer tre til dansekonkurrencen stolt kan fortælle, at de fik guld.

Samme trend findes i det amerikanske karaktersystem i skolerne, hvor der typisk er et par "straight A students" i hver klasse. Altså studerende der får topkarakterer alle fag. Jeg erindrer altså ingen "straight 13" studerende fra min skoletid. Og det er fordi kriteriet bag et 13 tal er ret langt fra kriterierne for et A.

Når jeg hos Deloitte skulle give konsulenterne karakterer (hvilket vi gjorde hver 3. måned) oplevede jeg flere gange, de var skuffede over at få en middelkarakter, selvom de på ingen måde havde fortjent mere. Men de var tydeligvis vante til hele tiden at få topkarakterer. At leve op til forventningerne for et givet konsulentniveau er i mine øjne ikke en toppræstation.

Morale? I DK er vi nok for dårlige til at anerkende præstationer, mens amerikanere er helt i den anden grøft i den evige jagt på det bedste og største. Da Celtics (fra Boston) i 2008 vandt den amerikanske basketball turnering blev de World Champions?? Det samme gælder i øvrigt i baseball og fodbold.

Thomas