onsdag den 22. december 2010

Glædelig jul og Godt Nytår!

2010 blev endnu et begivenhedsrigt år for os. Nok også lidt mere end vi havde forestillet os tilbage i slutningen af 2009. Men det er efterhånden ved at være lidt af en tradition :-)

Så her kommer 2010 highlights:
1) Vi besluttede os for at flytte 1800 km syd på til Atlanta, hvilket vi endte med at gøre i juli
2) Vi blev husejere i USA for første gang, hvilket var en temmelig omstændig proces. Men det var bøvlet værd at komme ind på markedet mens priserne var helt i bund.
3) Ashley fik sin Learner's Permit og startede på high school
4) Efter 2 års hård kamp for at få Platon's amerikanske kontor i luften, valgte jeg at vende tilbage til Deloitte. Denne gang med tilknytning til Atlanta kontoret.
5) Rejsemæssigt bød 2010 på adskillige arbejdsture til DK, hvor jeg var på projekt hos en dansk kunde, en tur til Kuala Lumpur for at undervise på et seminar, et par ture til Island, hvor jeg var på projekt hos en bank og et smut til San Franciso, hvor jeg holdt indlæg på en konference.
6) Vi fik set New Orleans, hvilket var enormt spændende. Det var også ret skræmmende at se ødelæggelserne fra Katrina.
7) Alexander blev boy scout og korsanger :-)
8) Jeg udskiftede min Mercedes med en BMW 750, hvilket bestemt ikke var et dårligt bytte....
9) Jeg startede på en kort online lederuddannelse på Harvard Business School.
10) Gillian fyldte rundt, hvilket hun fejrede med en tøsetur i Las Vegas.

Nu bliver det spændende at se hvad 2011 bringer. Men hvis det bliver lidt mindre turbulent end 2010, så gør det ikke noget.

Thomas

tirsdag den 14. december 2010

Pas paa: 15 aarig bag rattet!

Saa er Ashley blevet 15 og har faaet sin learner's permit og kan dermed koere lovligt bil, saa laenge Gillian eller jeg sidder ved siden af. Hun har nu 1 aar til at oeve sig sammen med os indtil hun bliver 16, hvor hun kan faa et "fuldt" koerekort.

Jeg tror vi starter lige saa stille paa vaenget, hvor vi bor. Det ville nu have vaeret lidt rart med en kravlegaard, hvor hun kunne laere det helt basale, og en lille bil hun kunne oeve sig i. Begge vores biler er ret store for en pige paa 15..... Og jeg har jo ikke en bremse i min side som i en dansk skolebil :-( Ashley er selvsagt ret begejstret men ogsaa en lille smule nervoes.

Ellers er det blevet vinter med frostvejr i Georgia. Sne er det ikke rigtig blevet til og det goer bestemt ikke noget. Dog kommer vi nok til at savne det lidt her til jul. Vi har jo haft hvid jul de sidste 3 aar i traek i Massachusetts.

Thomas