Det blev så anden jul i USA. Og lige som sidste år blev det en hvid jul, selvom det var tøvejr juleaften. Vi fik godt 1½ fod sne lige en jul og det meste af det blev liggende. Jeg nåede at få helt ondt i ryggen af at skovle indkørslen fri fordi det sneede konstant i 3 døgn. Men ungerne synes det var fedt, for så kunne de snowboardede i forhaven.
Søndag d. 21. var vi til dansk julegudstjeneste i Waltham, der er en forstad vest for Boston. Gudstjensten er arrangeret af Danish Society of Massachusetts, og der var vel godt 25 danskere, der havde kæmpet sig igennem snestormen for at deltage. Det var superhyggeligt med oplæsning af juleevangeliet, danske julesalmer og danske lækkerier. Der var dog ingen danske præst, så i stedet holdt en tidligere MIT-professor prædiken. Og han gjorde det super. Vi mødte også en masse interessante danskere, for de fleste der bor i udlandet, har jo en eller anden sjov historie.
Juleaften holdt vi hjemme, hvor vi igen i år har besøg af Gillians familie. Julemenuen blev lidt en blanding af danske, amerikanske og jamaikanske traditioner med turkey, ham, pot roast, sweet potatos, brune kartofler, jamikansk rom og frugtkage, og ris-a- lamande. Vi har også været en tur i IKEA, hvor vi kunne finde svensk rugbrød, pepperkaker og gløg.
På arbejde går det godt, selvom vi føler et stigende pres for at få lukket den første aftale, så vi kan begynde at tjene nogle penge. Men vi har et par varme leads, som vi pt. jagter, og vi håber meget på at få en aftale på et mindre strategiprojekt på plads med start her i januar.
Vi holdt vores første firmajulefrokost i Albany i år. Vi havde valgt at holde det med vores familier, da det ellers ville have være lidt trist :-)
Hvis vi får lukket aftalen vil vi begge skulle arbejde på Manhatten 4 dage om ugen fra midt i januar og 8 uger frem.
\Thomas
lørdag den 20. december 2008
tirsdag den 2. december 2008
Thanksgiving 2008
Så blev det endnu engang thanksgiving. Ligesom sidste år tog vi turen til New York for at fejre højtidligheden med Gillians familie.
Vi kørte til Long Island (hvor Gillians søster bor) onsdag aften og til min store overraskelse var trafikken ikke ret slem. Jeg havde i bedste pessimistiske stil forventet at holde i kø hele vejen, men med ganske få problemer kørte vi lige igennem på 5 timer – inkl. et stop i Bronx for at hente en moster.
Menuen stod traditionen tro på turkey, ham, macaroni & chesse, stuffing, yam, pumkin pie, osv. I år lykkedes det mig, ikke at blive helt forspist, hvilket faktisk var meget rart J
Efter to dage i New York, kørte vi videre syd på til Philadelphia, eller nærmere til en lille forstad på New Jersey siden. Her har vi nemlig et vennepar der bor, som vi ikke havde set i en del år.
Som så mange gange før kunne vi konstatere at her kunne vi også sagtens have boet. Tæt på en storby men alligevel fredligt og med gode skoler.
Lørdag aften kørte vi så nordpå til Canton. Og denne gang var vi ikke lige så heldige med trafikken. Det tog godt 8½ timer at tilbagelægge de 340 miles fra det sydlige New Jersey til Canton.
Og tænk at det allerede er december igen. Vi har dog ikke fået den første sne endnu, men det kan ikke vare længe.
Thomas
Vi kørte til Long Island (hvor Gillians søster bor) onsdag aften og til min store overraskelse var trafikken ikke ret slem. Jeg havde i bedste pessimistiske stil forventet at holde i kø hele vejen, men med ganske få problemer kørte vi lige igennem på 5 timer – inkl. et stop i Bronx for at hente en moster.
Menuen stod traditionen tro på turkey, ham, macaroni & chesse, stuffing, yam, pumkin pie, osv. I år lykkedes det mig, ikke at blive helt forspist, hvilket faktisk var meget rart J
Efter to dage i New York, kørte vi videre syd på til Philadelphia, eller nærmere til en lille forstad på New Jersey siden. Her har vi nemlig et vennepar der bor, som vi ikke havde set i en del år.
Som så mange gange før kunne vi konstatere at her kunne vi også sagtens have boet. Tæt på en storby men alligevel fredligt og med gode skoler.
Lørdag aften kørte vi så nordpå til Canton. Og denne gang var vi ikke lige så heldige med trafikken. Det tog godt 8½ timer at tilbagelægge de 340 miles fra det sydlige New Jersey til Canton.
Og tænk at det allerede er december igen. Vi har dog ikke fået den første sne endnu, men det kan ikke vare længe.
Thomas
søndag den 9. november 2008
Efterår 2008
Så er det rigtigt blevet efterår i New England. Lige som sidste år har sommeren været lang og varm. Men nu er det blevet tid til jakke om morgenen og tid til at tænde for varmen igen. Træer og buske er gule , roede og orange i stærke flotte farver og haven er dækket med blade.Vi har netop overstået Halloween, der er en meget stor begivenhed her i USA. Hele vores kvarter har været fyldt med uhyggelige huse og haver. Og det er ikke bare græskarhoveder. Næ, der er skam gravsten, skeletter, spøgelser, spindelvæv, kæmpeedderkopper, osv. over det hele.
Ashley ville i år være Goth, hvilket vi synes var ret mærkeligt. Men vi har prøvet at være forstående. Alexander valgte at være en halvdød troldmand :-)
Da Gillian fødselsdag falder på Halloween havde vi inviteret familien fra New York på weekend. Det betød at Ashley og Alxander havde fætre og kusiner at gå trick-or-treat med, hvilket kun gjorde det sjovere.
For et par uger siden var vi en tur i Six Flags - Great Escape forlystelsesparken ved Albany, NY. Nu er vi jo “næsten” blevet naboer med Michael (min nye/gamle kollega fra Platon, der flyttede til Albany i september) Han havde derfor inviteret os med til Six Flags.
Det var en stor oplevelse – ikke mindst fordi parken hele parken var dekoreret i Halloween tema med uhyggelige monster, skeletter og hekse over det hele. Michaels børn var på besøg fra Danmark, og vores børn nød i den grad at have nogen at tale dansk med.
Der er nye billeder picasaweb (linket til højre).
\Thomas
tirsdag den 4. november 2008
Nyt job
Efter godt et år hos Deloitte har jeg bestemt mig for at skifte job. Dels fordi jeg aldrig rigtig har kunne finde mig til rette i den kæmpestore organisation og dels fordi, der dukkede en ny spændende mulighed op.
Jeg startede pr. 1. november i Platon US Inc., der er et datterselskab af min tidligere arbejdsgiver. Jeg skal stadig være konsulent med den rejseaktivitet det nu indebærer, men jeg vil sammen med min min nye kollega, der startede datterselskabet op for ca. en måned siden, få lov til at bygge noget op.
Det er fedt at få en masse fantastiske kollegaer tilbage, selvom jeg nok ikke kommer til at se dem så tit. Dog er der to årlige arrangementer i DK for hele Platon gruppen, hvilket jeg glæder mig meget til.
Jeg er ellers ikke typen der sådan skifter job for tit, men muligheden for at blive en del af Platon igen fristede simpelthen for meget.Konkurrencen på det amerikanske konsulentmarked en benhård og som et lille ukendt brand bliver det bestemt op ad bakke. Men jeg tror på, at den historie, de værdier og de kompetencer vi kommer med kan gøre en forskel.
Til at starte med har vi åbnet et kontor på Manhatten. Det er et kontorhotel, hvor vi betaler for kontorfaciliteter nogle dage om måneden. Og det tilstrækkeligt, for vi skal jo ud og arbejde for nogle kunder, som forhåbentlig bor lidt tættere på Boston end på mit sidste projekt :- ) Så nu er det på med salgskasketten, så vi kan få solgt vores første projekt i USA.
Det er dog lidt bøvlet at skifte job, når man som udlænding bor i USA på et arbejdsvisum. Jeg har nu i første omgang fået godkendt en ny arbejdstilladelse, der giver mig og min familie ret til at blive i USA.Men vi skal alle fire en tur på den amerikanske ambassade i København for at få det nye visumstempel i vores pas. Lige nu er planen at gøre dette i slutningen af januar. Jeg forventer en smule turbulens forbundet med jobskiftet. Sagen er den, at det at skifte arbejdsgiver ud over visum også påvirker min pension, vores sundhedsforsikringer, osv.
Men det er jo ikke første gang vi er hoppet ud på det dybe uden livrem og seler. Så mon ikke også det går denne gang?
\Thomas
Jeg startede pr. 1. november i Platon US Inc., der er et datterselskab af min tidligere arbejdsgiver. Jeg skal stadig være konsulent med den rejseaktivitet det nu indebærer, men jeg vil sammen med min min nye kollega, der startede datterselskabet op for ca. en måned siden, få lov til at bygge noget op.
Det er fedt at få en masse fantastiske kollegaer tilbage, selvom jeg nok ikke kommer til at se dem så tit. Dog er der to årlige arrangementer i DK for hele Platon gruppen, hvilket jeg glæder mig meget til.
Jeg er ellers ikke typen der sådan skifter job for tit, men muligheden for at blive en del af Platon igen fristede simpelthen for meget.Konkurrencen på det amerikanske konsulentmarked en benhård og som et lille ukendt brand bliver det bestemt op ad bakke. Men jeg tror på, at den historie, de værdier og de kompetencer vi kommer med kan gøre en forskel.
Til at starte med har vi åbnet et kontor på Manhatten. Det er et kontorhotel, hvor vi betaler for kontorfaciliteter nogle dage om måneden. Og det tilstrækkeligt, for vi skal jo ud og arbejde for nogle kunder, som forhåbentlig bor lidt tættere på Boston end på mit sidste projekt :- ) Så nu er det på med salgskasketten, så vi kan få solgt vores første projekt i USA.
Det er dog lidt bøvlet at skifte job, når man som udlænding bor i USA på et arbejdsvisum. Jeg har nu i første omgang fået godkendt en ny arbejdstilladelse, der giver mig og min familie ret til at blive i USA.Men vi skal alle fire en tur på den amerikanske ambassade i København for at få det nye visumstempel i vores pas. Lige nu er planen at gøre dette i slutningen af januar. Jeg forventer en smule turbulens forbundet med jobskiftet. Sagen er den, at det at skifte arbejdsgiver ud over visum også påvirker min pension, vores sundhedsforsikringer, osv.
Men det er jo ikke første gang vi er hoppet ud på det dybe uden livrem og seler. Så mon ikke også det går denne gang?
\Thomas
søndag den 21. september 2008
Niagara Falls
Her i weekenden var vi en tur ved Niagara Falls. Vi har før snakket om det, men jeg havde egentlig ikke forestillet mig det var køreafstand. Men det er kun 500 miles fra os, så frem og tilbage på en weekend kan sagtens lade sig gøre. Vi valgte dog at tage turen roligt med en overnatning både på vej ud og på vej hjem.
Det er første gang i lang tid vi har kunne tage på en weekendtur fra fredag eftermiddag, da jeg i de sidste mange måneder jo først er kommet hjem fra Mexico omkring midnat hver fredag. Det var en fantastisk oplevelse, som absolut var turen værd.
Jeg har stadig ikke et nyt projekt, så jeg er lig pt. "On the beach" (som det hedder i Deloitte naar man ikke er paa et projekt). Det betyder jeg kan komme tidligt hjem fra arbejde hver dag, hvilket jeg nyder enormt meget. Nu må vi se, hvor længe det varer ved.
Der er billeder fra turen på: http://picasaweb.google.com/tomravn
\Thomas
søndag den 7. september 2008
Sidste uge i Mexico
Så er det omsider blevet min sidste uge i Mexico. Og selvom det på mange måder har været rigtig træls, så har det bestemt også været lærerigt - både fagligt, menneskeligt og kulturelt. Så selvom det har været en hård periode er jeg allerede nu glad for de oplevelser jeg har fået, fordi de endnu en gang har ændret mit perspektiv på tilværelsen.
Det kan være svært at forestille sig, hvor udfordrende det er at lede et projekt, der foregår på et sprog man ikke taler. Jeg kender efterhånden en del spanske gloser, men det er alligevel en daglig udfordring at følge med i møderne samt at tyde emails. Hertil kommer at arbejdskulturen i Mexico er meget fjern fra den danske. Vi holder massevis af møder hver dag uden agenda og typisk med 10-15 deltagere, hvoraf godt 2/3 slet ikke burde deltage fordi de intet input har. Og efter et par timers diskussion på spansk slutter mødet så uden der er taget noget konkrete beslutninger. Gerne med en aftale om at vi hellere må mødes igen i morgen...
Det har også været en udfordring at navigere i en meget hierarkisk organisationsstruktur, hvor mange roller er helt eller delvis overlappende. Ofte virker det som om flere personer har præcis det samme ansvarsområde - blot på forskellige niveauer. Det kan også være svært at få taget beslutninger, da de fleste ledere har svært ved at uddelere ansvar. Alt i alt skaber strukturen et dybt ineffektivt arbejdsmiljø.
De lange arbejdsdage (typisk 8-20 eller 8-22 når vi har haft travlt) har også været lidt af en prøvelse. Ikke fordi jeg har noget imod at arbejde mange timer, men det virker som om medarbejderne har indstillet sig på, at de skal tilbringe 12 timer på kontoret, da dette af ledelsen ses som et udtryk for en god indsats. Der er dog ikke flere opgaver på et Mexicansk kontor end på et dansk kontor, hvilket gør at mange medarbejdere tager sig rigeligt tid, så de ikke løber tør for noget at lave inden de kan tillade sig at gå hjem. To timers frokost er fuldt acceptabelt mens det giver anledning til miner, hvis man forlader kontoret allerede kl. 18. Og jeg ser ofte folk, der bare sidder og koger bag skærmen og venter på det skal blive fyraften...
På den positive side, har jeg haft fornøjelsen af at arbejde sammen med en masse interessante mennesker, og så har jeg fået set en ny del af verden, jeg nok ikke ellers ville have fået set.
Jeg ved endnu ikke hvor mit næste projekt bliver, men det er et par muligheder på Østkysten, som jeg håber på.
Hjemme i Canton er børnene startet i skole igen; Ashley i 7. klasse og Alexander i 2. klasse. Det har været en meget lang ferie, så det er godt for dem at komme i gang igen.
Vi var her i sommers en uge på Jamaica, hvor vi ikke havde været i 4 år. Det var dejligt at gense familie og venner samt at nyde sol og strand. En uge var dog alt for kort, men det var hvad det kunne blive til i år.
Vi har i øvrigt valgt at lade Ashley konfirmere i Danmark til næste forår. Vi har lavet en aftale med den lokal præst i Tilst, så Ashley kan blive konfirmeret sammen med sine gamle klassekammerater. Det betyder meget for hende at beholde en relation til Danmark og til sine veninder. Planen er så at Gillian skal læse med Ashley her, så hun kommer gennem det samme pensum som de andre.
Alexander er stadig meget glad for at træne karate og han er nu begyndt at træne kamp med handsker, hjelm og benskinner. Desværre har jeg kun mulighed for at tage med ham om lørdagen, mens Gillian har fornøjelsen af mandag, tirsdag og torsdag. Udover at holde ham i god form lærer han også disciplin og respekt for andre.
Ashley er her til sommer begyndt til klaver, hvilket hun faktisk er blevet temmelig skrap til.
\Thomas
Det kan være svært at forestille sig, hvor udfordrende det er at lede et projekt, der foregår på et sprog man ikke taler. Jeg kender efterhånden en del spanske gloser, men det er alligevel en daglig udfordring at følge med i møderne samt at tyde emails. Hertil kommer at arbejdskulturen i Mexico er meget fjern fra den danske. Vi holder massevis af møder hver dag uden agenda og typisk med 10-15 deltagere, hvoraf godt 2/3 slet ikke burde deltage fordi de intet input har. Og efter et par timers diskussion på spansk slutter mødet så uden der er taget noget konkrete beslutninger. Gerne med en aftale om at vi hellere må mødes igen i morgen...
Det har også været en udfordring at navigere i en meget hierarkisk organisationsstruktur, hvor mange roller er helt eller delvis overlappende. Ofte virker det som om flere personer har præcis det samme ansvarsområde - blot på forskellige niveauer. Det kan også være svært at få taget beslutninger, da de fleste ledere har svært ved at uddelere ansvar. Alt i alt skaber strukturen et dybt ineffektivt arbejdsmiljø.
De lange arbejdsdage (typisk 8-20 eller 8-22 når vi har haft travlt) har også været lidt af en prøvelse. Ikke fordi jeg har noget imod at arbejde mange timer, men det virker som om medarbejderne har indstillet sig på, at de skal tilbringe 12 timer på kontoret, da dette af ledelsen ses som et udtryk for en god indsats. Der er dog ikke flere opgaver på et Mexicansk kontor end på et dansk kontor, hvilket gør at mange medarbejdere tager sig rigeligt tid, så de ikke løber tør for noget at lave inden de kan tillade sig at gå hjem. To timers frokost er fuldt acceptabelt mens det giver anledning til miner, hvis man forlader kontoret allerede kl. 18. Og jeg ser ofte folk, der bare sidder og koger bag skærmen og venter på det skal blive fyraften...
På den positive side, har jeg haft fornøjelsen af at arbejde sammen med en masse interessante mennesker, og så har jeg fået set en ny del af verden, jeg nok ikke ellers ville have fået set.
Jeg ved endnu ikke hvor mit næste projekt bliver, men det er et par muligheder på Østkysten, som jeg håber på.
Hjemme i Canton er børnene startet i skole igen; Ashley i 7. klasse og Alexander i 2. klasse. Det har været en meget lang ferie, så det er godt for dem at komme i gang igen.
Vi var her i sommers en uge på Jamaica, hvor vi ikke havde været i 4 år. Det var dejligt at gense familie og venner samt at nyde sol og strand. En uge var dog alt for kort, men det var hvad det kunne blive til i år.
Vi har i øvrigt valgt at lade Ashley konfirmere i Danmark til næste forår. Vi har lavet en aftale med den lokal præst i Tilst, så Ashley kan blive konfirmeret sammen med sine gamle klassekammerater. Det betyder meget for hende at beholde en relation til Danmark og til sine veninder. Planen er så at Gillian skal læse med Ashley her, så hun kommer gennem det samme pensum som de andre.
Alexander er stadig meget glad for at træne karate og han er nu begyndt at træne kamp med handsker, hjelm og benskinner. Desværre har jeg kun mulighed for at tage med ham om lørdagen, mens Gillian har fornøjelsen af mandag, tirsdag og torsdag. Udover at holde ham i god form lærer han også disciplin og respekt for andre.
Ashley er her til sommer begyndt til klaver, hvilket hun faktisk er blevet temmelig skrap til.
\Thomas
mandag den 14. juli 2008
Benzinpriser
Vi overvejer lidt at købe en ny bil - primært for at få et billån, der kan hjælpe på min creditscore. Det er nemlig sådan i USA, at den eneste måde, man kan blive kreditværdig på, er ved at skylde penge væk over en længere periode og så bevise man betaler sine afdrag til tiden.
Og lige nu skylder vi ikke noget væk, hvilket med "kreditopbygningsbriller" på, er rigtig tåbeligt. 4x4 biler foræres stort set væk for tiden pga. den - med amerikanske øjne - astronomiske benzinpris. Vi betaler lige nu ca. $4,2 for en gallon benzin, hvilket, grundet den lave dollarkurs, svarer til 5,25 kr/l.
Så selv om benzinpriserne er i nyhederne dagligt og man hører, hvordan amerikanere i rekordantal kører med bus og tog som aldrig før, så skal der altså en del mere til før jeg begynder at pive :-)
Det er dog vigtigt at huske på, at det er en reel prisstigning på godt 30% over de sidste 12 måneder. Og vi skal ikke mere end 10 år tilbage for at finde benzinpriser på omkring $1 per gallon.
Nu ved jeg ikke, hvor meget det fylder i de danske medier, men krisen kradser virkelig i USA.
\Thomas
Og lige nu skylder vi ikke noget væk, hvilket med "kreditopbygningsbriller" på, er rigtig tåbeligt. 4x4 biler foræres stort set væk for tiden pga. den - med amerikanske øjne - astronomiske benzinpris. Vi betaler lige nu ca. $4,2 for en gallon benzin, hvilket, grundet den lave dollarkurs, svarer til 5,25 kr/l.
Så selv om benzinpriserne er i nyhederne dagligt og man hører, hvordan amerikanere i rekordantal kører med bus og tog som aldrig før, så skal der altså en del mere til før jeg begynder at pive :-)
Det er dog vigtigt at huske på, at det er en reel prisstigning på godt 30% over de sidste 12 måneder. Og vi skal ikke mere end 10 år tilbage for at finde benzinpriser på omkring $1 per gallon.
Nu ved jeg ikke, hvor meget det fylder i de danske medier, men krisen kradser virkelig i USA.
\Thomas
Indepence Day
Så blev det 4th of July, der i USA er en stor dag. Desværre tilbragte jeg det meste af dagen i en flyver på vej hjem fra Mexico.
Jeg havde dog booket et tidligere fly hjem en jeg normalt, saa jeg nåede lige at se de sidste 2 min. af det store fyrværkerietshow i Canton. Jeg moedtes med Gillian og børnene ved den lokale high school ca. halv ti.
Fyrværkeriet var meget imponerende og udfoert af professionelle. Iøvrigt virker det stadig ejendommeligt, at det er forbudt for private at købe fyrværkeri i et land, hvor man kan købe håndvåben i supermarkedet... Argumentet er noget i stil med at fyværkeri kan være brandfarligt (og der er en seksløber trods alt ikke :-)
Jeg har udsigt til at komme af projektet i Mexico her til september, men det kniber for vores Mexikanske kontor at finde en afløser. MDM (mit fagomraade) er trods alt stadigt en nichekompetence.
\Thomas
Jeg havde dog booket et tidligere fly hjem en jeg normalt, saa jeg nåede lige at se de sidste 2 min. af det store fyrværkerietshow i Canton. Jeg moedtes med Gillian og børnene ved den lokale high school ca. halv ti.
Fyrværkeriet var meget imponerende og udfoert af professionelle. Iøvrigt virker det stadig ejendommeligt, at det er forbudt for private at købe fyrværkeri i et land, hvor man kan købe håndvåben i supermarkedet... Argumentet er noget i stil med at fyværkeri kan være brandfarligt (og der er en seksløber trods alt ikke :-)
Jeg har udsigt til at komme af projektet i Mexico her til september, men det kniber for vores Mexikanske kontor at finde en afløser. MDM (mit fagomraade) er trods alt stadigt en nichekompetence.
\Thomas
lørdag den 7. juni 2008
Cape Cod
Så fik vi omsider taget en tur til Cape Cod (en halvø, der stikker ud i Atlanterhavet lige syd for Boston). Vi har snakket om det flere gange og mange har fortalt os, hvor fantastisk et sted det er - om sommeren vel og mærke.Så da temperaturen i dag sneg sig op over de 28 grader, besluttede vi os for at tage en tur til stranden på den norlige side af Cape Cod.
Det er en køretur på ca. 1 ½ time fra der hvor vi bor.
Der er rigtig mange strande på Cape Cod, hvoraf en del er private. Men vi fandt en fin offentlig strand, hvor vi kunne dyppe fødderne i vandet, der iøvrigt var iskoldt. Det er lidt som i Danmark, hvor strandene ser dejlige ud men vandet er koldt. Ikke desto mindre var der adskillige mennesker i vandet. Men jeg har ladet mig fortælle man skal være fra New England for at synes vandet er varmt nok her.
Udover strandene er der massevis af små hyggelige spisesteder, hoteller, museer, gallerier, hytter man kan leje osv.
Cape Cod er absolut et besøg værd og vi skal helt sikkert tilbage her i løbet af sommeren.
Har lagt et par nye billeder på picasaweb....
\Thomas
Blue Hills
Vi har fundet et godt udkigspunkt lige i nærheden af, hvor vi bor - på toppen af Blue Hills.Man kan parkere ved foden af bjerget og så gå op til toppen, hvilket tager ca. 1 time. Herfra er der i 635 fods højde en formidabel udsigt over Boston by, der ligger ca. 25 km mod nord.
Før Europæerne ankom boede der indianere i Blue Hills. De kaldte sig selv "Massachusett" der betyder folket fra de store bakker. Og det er faktisk herfra The Commonwealth of Massachusetts har fået sit navn.
Om vinteren er Blue Hills primært et skisportssted (www.ski-bluehills.com). Og det er ikke så dårligt at have sådan et 10 min kørsel fra, hvor vi bor. Der er dog et par mindre bakker, men til en søndagsskitur med familien er det ganske fint.
\Thomas
tirsdag den 13. maj 2008
Sightseeing i Mexico
Et lidt forsinket indlæg om mit besøg af Gillian og børnene i Mexico City.De ankom fredag eftermiddag og blev til den følgende fredag. Men da jeg arbejder fra 8 til 20 de fleste dage var det primært i weekenden vi havde mulighed for at tage på sightseeing.
Jeg havde booket firmaets chauffør både lørdag og søndag,så han kunne køre os rundt.
Lørdag tog vi en tur til Teotihuacan pyramiderne, der ligger ca. 40 km uden for Mexico City. Teotihuacán var en stor by med pyramider i midten omkring år 150 f.kr - dvs. før Aztekernes tid. Man mener pyramiderne og blev brugt i forbindelse med religiøse ritualer. Der er dog ingen gravkamre, som man ellers troede tidligere.
Der er to store pyramider (Pyramid of the Sun and Pyramid of the Moon) samt en række mindre. Pyramid of the sun er med sine 75 m den største af dem. Det skulle efter signede være den tredjestørste pyramide i verden. Pyramiden er konstrueret med trin, så det er muligt at gå helt op på toppen, hvor der er en fanatisk udsigt.
På vej hjem fra spiste vi i La Gruta, som er en restaurant, der ligger i en stor naturlig grotte, hvilket giver en meget speciel atmosfære. Maden var nu ikke noget at skrive hjem om…
Søndag morgen blev vi kørt ned i selve Mexico City ( jeg bor jo i en forstad), hvor vi havde besluttet os for at tage en tur med turistbussen rundt for at se de mest kendte seværdigheder. Det fungerer ligesom i London, hvor man kan købe en dagsbillet og så stige af og på som man har lyst. Det er en rigtig god måde at se en hel masse på i løbet af en enkelt dag.
Efter frokost tog vi en tur i Chapultepec Park - en stor offentlig park, der ligger midt i byen.
Her er blandt andet en stor sø, hvor vi lejede en cykelbåd og en meget stor zoologisk have. Hen på eftermiddagen var vi alle godt trætte i føderne og udmattede efter en hel dag i solen.
Tordag mødte Gillian og børnene mig til frokost og vi var - sammen med en flok af mine kollegaer - et smut på en god fiskerestaurant, der ligger lige rundt om hjørnet fra der hvor jeg arbejder.
Hverken Ashely eller Alexander var særligt begejstrede for menuen, for der var kun fisk, krabber, muslinger osv. at vælge imellem. Men jeg tror nu de hyggede sig alligevel. Jeg behøver vel ikke at sige, at Gillian nød det :-)
Der er billeder fra turen under picasaweb (link til højre)
\Thomas
tirsdag den 15. april 2008
Besøg fra Danmark
Siden sidst har vi haft besøg fra Danmark. Min far var på besøg sidst i marts, hvor jeg havde taget et par fridage. Og så kiggede Martin Hoedholt (tidligere kollega) også forbi. Vi nød begge dele og det er rart at vise lidt rundt i vores nye omgivelser. Og saa fik vi ogsaa fyldt vores depot af dansk slik op...
I denne uge kommer Gillian og børnene ned til mig og bliver en hel uge. Børnene har fri fra skole, så de bliver en lille ferie for dem. Jeg skal godt nok på arbejde, men vi har da en weekend sammen og så kommer jeg jo "hjem" hver aften. Vi har planlagt lidt sightseeing i Mexico City, hvilket jeg glæder mig meget til. Jeg har nemlig endnu ikke faaet set saa meget af byen.
Det er så småt ved at blive forår i Boston. Sidste weekend sneg temperaturen sig op over 20 grader og vi satte Alexanders nye basketballkurv op i indkørslen. Sådan en skal man have, når man bor i USA :- )
\Thomas
I denne uge kommer Gillian og børnene ned til mig og bliver en hel uge. Børnene har fri fra skole, så de bliver en lille ferie for dem. Jeg skal godt nok på arbejde, men vi har da en weekend sammen og så kommer jeg jo "hjem" hver aften. Vi har planlagt lidt sightseeing i Mexico City, hvilket jeg glæder mig meget til. Jeg har nemlig endnu ikke faaet set saa meget af byen.
Det er så småt ved at blive forår i Boston. Sidste weekend sneg temperaturen sig op over 20 grader og vi satte Alexanders nye basketballkurv op i indkørslen. Sådan en skal man have, når man bor i USA :- )
\Thomas
torsdag den 13. marts 2008
Omvendt proportional sammenhæng?
Er det ikke mærkeligt, at der tilsyneladende er en omvendt proportional sammenhæng mellem , hvor meget man har af noget, og hvor meget det betyder for een? Med mit nye rejseskema - hjemmefra meget tidligt mandag morgen for så først at være hjemme igen efter midnat fredag aften / nat - har mine weekender fået en helt ny betydning.En tur i supermarkedet , et spil matador på stuegulvet med ungerne eller en tur gennem bilvasken hos Wal*Mart har pludselig fået en helt ny værdi for mig.
Det er såmen ikke fordi , jeg ikke bryder mig om at rejse. Og jeg kan faktisk rigtig godt li' at være i Mexico, men nu glæder jeg mig som et lille barn til at komme hjem i weekenden.Jeg glæder mig til at komme hjem til min kone og mine børn. Jeg kan godt gå og drømme lidt om et job, hvor jeg kunne komme hjem hver aften, men så er jeg ret sikker på, at jeg ikke ville nyde at være hjemme på samme måde. Det virker som om, det hele bliver mere intenst. Underligt, ikke? Eller måske er det meget naturligt. Jeg havde blot ikke lige set denne positive sidegevinst ved at rejse meget.
I sidste uge flyttede jeg omsider ind i min nye lejlighed.Jeg troede først vi skulle dele, men vi har fået hver vores pænt store lejlighed i Santa Fe, kun 5 min fra Grupo Modelos hovedkontor , hvor jeg arbejder. Jeg venter stadig på kabel TV, en Internet forbindelse og en telefon. Det varer nok lige et par uger endnu.
Og så er det lidt overraskende indtil videre lykkedes mig at undgå et maveonde, hvilket flertallet af mine kollegaer har været igennem. Håber jeg går fri...
Vi fik i øvrigt et brev fra skoleinspektøren på Ashleys skole forleden dag. Han ville blot fortælle, hvor utrolig flot Ashley klarede sig i skolen. Han havde personligt oplevet Ashley levere en mundtlig præsentation her forleden dag, hvilket han synes hun klarede imponerende.
Det oplever man altså ikke i Danmark ! Hvor er det fedt, at det i den grad er ok at fremhæve elever, der gør det ekstraordinært godt.
I de 6 år vi har haft boerne i dansk skole er den højeste ros vi har hørt noget i stil med " Hun er godt med " eller endnu værre: "I skal ikke være nervøse , hun har bestemt ikke problemer med at følge med".Her i USA eksisterer der simplethen ikke antydningen af Jantelov, og amerikanerne er ikke bange for at give hverken ris eller ros.Og det er ikke kun i skolerne. På mit arbejde får samtlige konsulenter f.eks. karakterer på en skala fra 2-5 hver tredje måned. Det er sgu' da super regulært, i stedet for at få et " det går da meget godt " fra chefen en gang om året, hvor man så sidder tilbage med spørgsmålet om, hvor godt man egentlig har gjort det.
Gillian er begyndt som frivillig hos en lokal tandlæge. Hun er der blot nogle timer om ugen , men det er en super mulighed for at skabe et netværk i branchen og ikke mindst for at holde sin faglighed ved lige. Hun skal jo med stor sandsynlighed ud at søge et job på et tidspunkt. Faktisk er hun allerede blevet tilbudt et job, men da hun ikke har arbejdstilladelse må det blive ved det frivillige indtil videre.
Alexander er begyndt til karate og bestod forleden til gult bælte. Så han var simpelthen ikke til skyde igennem. Vi måtte ikke overvære selve gradueringen ( det er et ret lille træningslokale og der var mange forældre), men det var en fin ceremoni med overrækkelse af diplom og det nye bælte bagefter. Uheldigvis havde han været lidt småsyg dagene op til den store dag. Han klarede det dog alligevel imponerende.
På vej hjem i bilen sagde jeg til Alexander at han måtte bestemme, hvordan vi skulle fejre det. Jeg havde nok forestillet mig at han ville sige en tur i biografen, på restaurant eller noget i den stil. Men det blev til en tur gennem McDrive....
\Thomas
Det er såmen ikke fordi , jeg ikke bryder mig om at rejse. Og jeg kan faktisk rigtig godt li' at være i Mexico, men nu glæder jeg mig som et lille barn til at komme hjem i weekenden.Jeg glæder mig til at komme hjem til min kone og mine børn. Jeg kan godt gå og drømme lidt om et job, hvor jeg kunne komme hjem hver aften, men så er jeg ret sikker på, at jeg ikke ville nyde at være hjemme på samme måde. Det virker som om, det hele bliver mere intenst. Underligt, ikke? Eller måske er det meget naturligt. Jeg havde blot ikke lige set denne positive sidegevinst ved at rejse meget.
I sidste uge flyttede jeg omsider ind i min nye lejlighed.Jeg troede først vi skulle dele, men vi har fået hver vores pænt store lejlighed i Santa Fe, kun 5 min fra Grupo Modelos hovedkontor , hvor jeg arbejder. Jeg venter stadig på kabel TV, en Internet forbindelse og en telefon. Det varer nok lige et par uger endnu.
Og så er det lidt overraskende indtil videre lykkedes mig at undgå et maveonde, hvilket flertallet af mine kollegaer har været igennem. Håber jeg går fri...
Vi fik i øvrigt et brev fra skoleinspektøren på Ashleys skole forleden dag. Han ville blot fortælle, hvor utrolig flot Ashley klarede sig i skolen. Han havde personligt oplevet Ashley levere en mundtlig præsentation her forleden dag, hvilket han synes hun klarede imponerende.
Det oplever man altså ikke i Danmark ! Hvor er det fedt, at det i den grad er ok at fremhæve elever, der gør det ekstraordinært godt.
I de 6 år vi har haft boerne i dansk skole er den højeste ros vi har hørt noget i stil med " Hun er godt med " eller endnu værre: "I skal ikke være nervøse , hun har bestemt ikke problemer med at følge med".Her i USA eksisterer der simplethen ikke antydningen af Jantelov, og amerikanerne er ikke bange for at give hverken ris eller ros.Og det er ikke kun i skolerne. På mit arbejde får samtlige konsulenter f.eks. karakterer på en skala fra 2-5 hver tredje måned. Det er sgu' da super regulært, i stedet for at få et " det går da meget godt " fra chefen en gang om året, hvor man så sidder tilbage med spørgsmålet om, hvor godt man egentlig har gjort det.
Gillian er begyndt som frivillig hos en lokal tandlæge. Hun er der blot nogle timer om ugen , men det er en super mulighed for at skabe et netværk i branchen og ikke mindst for at holde sin faglighed ved lige. Hun skal jo med stor sandsynlighed ud at søge et job på et tidspunkt. Faktisk er hun allerede blevet tilbudt et job, men da hun ikke har arbejdstilladelse må det blive ved det frivillige indtil videre.
Alexander er begyndt til karate og bestod forleden til gult bælte. Så han var simpelthen ikke til skyde igennem. Vi måtte ikke overvære selve gradueringen ( det er et ret lille træningslokale og der var mange forældre), men det var en fin ceremoni med overrækkelse af diplom og det nye bælte bagefter. Uheldigvis havde han været lidt småsyg dagene op til den store dag. Han klarede det dog alligevel imponerende.
På vej hjem i bilen sagde jeg til Alexander at han måtte bestemme, hvordan vi skulle fejre det. Jeg havde nok forestillet mig at han ville sige en tur i biografen, på restaurant eller noget i den stil. Men det blev til en tur gennem McDrive....
\Thomas
onsdag den 20. februar 2008
Hola
Lige en hilsen fra Mexico City, hvor jeg sidder på 7. etage hos Grupo Modelo med udsigt til bjergene, der omringer byen.Mexico City, der med sine ca. 23 millioner indbyggere er blandt verdens allerstørste byer, ligger ca.2 km over havets overflade og det kan mærkes. Der skal næsten ingen fysisk aktivitet til, før man begynder at hive efter vejret. Og det er ikke kun fordi jeg er i dårlig form. :- )
Vi er 4 amerikanere på projektet, og planen er at vi flytter ind i en stor lejlighed i næste uge. Firmaet har også købt to biler, så vi kan komme omkring. Det er dog temmelig farligt at køre bil i Mexico, dels fordi der ikke er så mange færdselsregler, og dels fordi man kan komme til at få skylden for, at andre kører ind i en. Det er specielt et problem, hvis man ikke kan tale spansk. Vi har derfor ansat to lokale chauffører til at køre os rundt.
Hvad det spanske angår, så er det temmelig bøvlet ikke at forstå et ord. For en stor del af projektdeltagerne taler kun spansk. Hertil kommer at jeg skal reviewe en hel masse spanske dokumenter. Heldigvis har jeg fået lov til at skrive på engelsk og får så en kollega fra vores Mexicanske kontor til at oversætte. Men jeg kan ikke undgå at føle mig temmelig handicappet. Et at mine stærkeste talenter er netop at kommunikere faglige komplicerede emner. Og pludselig befinder jeg mig i et møde efter møde, hvor alt foregår på spansk. Og så er det svært at bryde ind på engelsk for blot at konstatere, at det man ville sige blev sagt af sidemanden for 2 min siden.
Mine uger bliver ret lange, for det er et 5-dage-per-uge projekt. Og der er ingen direkte fly fra mellem Boston og Mexico City, så jeg bliver nødt til at flyve til New York, Atlanta, Chicago eller Houston på vejen. Men jeg håber lidt på, at jeg kan drosle min on-site tid lidt ned hen ad vejen efterhånden som vi får allé de store ting på plads i projektet.
Til de teknisk interesserede kan jeg fortælle, at jeg endnu skal være projektleder på et SAP MDM projekt. Kunden har købt alt hvad SAP har på hylderne (ECC, CRM, SRM, PLM, EP, BI, PI og MDM) og planen er at implementere hel molevitten over de næste 4 år. Min opgave bliver at sikre, at de 8 procesteams løber i nogenlunde samme retning for så vidt anga angår master data. Det bliver lidt en udfordring men helt sikkert også spændende og lærerigt.
Det er også skægt at være med i et stort team igen. Pt. er vi ca. 60 konsulenter (de fleste fra vores kontor i Mexico), og jeg tror vi i peakperioder vil være godt 100 konsulenter på projektet. Hertil kommer så et tilsvarende antal fra kunden.
Og så får jeg også smagt en masse god Mexicansk mad og ikke mindst Mexicansk øl. Det er jo et bryggeri jeg arbejder for, og man kan da ikke være bekendt andet end at smage på produkterne.
Jeg skal også lige vænne mig til den noget anderledes opfattelse af tiden. Hvis man er inviteret til et møde er det ganske normalt at komme 1/2 time for sent, og aftaler betragtes som ret løse. Heldigvis kører projektet ikke efter den normale Mexicanske arbejdsdag med en siesta fra 14-16. Sagen er den, at kantinen i den bygning vi arbejder i er delt, og vi har fået tildelt kl. 2-13 som vores frokostpause. Og det passer mig rigtig fint.
Vi tager indimellem ud for at spise omkring kl. 14 og er så tilbage på kontoret kl. 16 efter 3 retters mad. Og så kræver det altså en stærk kop kaffe at komme i gang igen. Normalt slutter arbejdsdagen omkring kl. 19-20. Og sniger man sig afsted ved 18-tiden får man ret sikkert et sarkastisk "enjoy the rest of the afternoon" med sig på vejen.
Saludos
\Thomas
tirsdag den 5. februar 2008
Nyt projekt i Mexico City
Pga budgetudfordringer hos min nuvaerende kunde er jeg blevet sat ned paa halv tid. Dette synes min chef dog ikke er en fremragende ide, da jeg derved ikke fakturerer optimalt. Jeg blev saa i sidste uge kontaktet af et nyt projekt, der skulle bruge en som mig paa et projekt i Dusseldorf. Lidt tosset, naar vi netop er flyttet hertil fra Europa. Men i konsulentverdnen kan man ikke bare folde armene og sige, at man ikke vil paa et projekt, hvis der ikke er alternativer. Derfor spurgte jeg mig omkring i mit interne netvaerk om der skulle vaere andre projekter, som jeg kunne komme paa. Og det var der. I Mexico City.....
Saa paa soendag flyver jeg til Mexico, hvor jeg skal vaere projektleder paa et master data projekt, der er en del af en stor SAP implementering hos Grupo Modelo (dem der laver Corona).
Jeg ved endnu ikke helt, hvor laenge jeg skal vaere der. Men jeg ved, at projektet foregaar paa spansk, hvilket jeg skal have laert i en hujende fart. Jeg har allerede i dag modtaget den foerste sending dokumenter til review. Og det tager altsaa lidt tid, naar alle saetninger skal gennem www.freetranslation.com :-)
Det er ikke helt optimalt at pendle fra Boston til Mexico City hver uge, saa jeg faar en hel del rejsetid. Jeg regner dog med at faa en lejlighed, saa Gillian og boernene kan tage turen ned til mig fra tid til anden.
Thomas
Saa paa soendag flyver jeg til Mexico, hvor jeg skal vaere projektleder paa et master data projekt, der er en del af en stor SAP implementering hos Grupo Modelo (dem der laver Corona).
Jeg ved endnu ikke helt, hvor laenge jeg skal vaere der. Men jeg ved, at projektet foregaar paa spansk, hvilket jeg skal have laert i en hujende fart. Jeg har allerede i dag modtaget den foerste sending dokumenter til review. Og det tager altsaa lidt tid, naar alle saetninger skal gennem www.freetranslation.com :-)
Det er ikke helt optimalt at pendle fra Boston til Mexico City hver uge, saa jeg faar en hel del rejsetid. Jeg regner dog med at faa en lejlighed, saa Gillian og boernene kan tage turen ned til mig fra tid til anden.
Thomas
tirsdag den 29. januar 2008
På ski i Killington
Vi havde flere steder hørt, at der er rigtig mange gode skisteder i Vermont, der jo kun ligger et par timers kørsel nord for os. Så da Gillian havde et hold venner fra Florida, der skulle til Killington, VT i weekenden besluttede vi os for at køre derop og stå på ski med dem.Og det var en fantastisk tur. Gillian og jeg havde ikke været på ski i de sidste 10 år og børnene havde aldrig prøvet det før.
Killington er et kæmpestort skiområde med adskillige bjerge og masser af hyggelige små skihoteller. Turen op gennem bjergene er vildt flot, og det føles næsten som at køre i Alperne. Vi kørte fredag efter arbejde, så vi kunne starte lørdag morgen på ski. På den måden kunne vi få to hele dage inden vi kørte hjem søndag aften.
Ashley og Alexander startede på snowboard, hvilket ikke var den helt store succes. Så de skiftede til ski allerede efter en times tid. Der var rigeligt med pister i forskellige sværhedsgrader at vælge imellem og kun sjældent kø ved lifterne.
Ashley var lidt nervøs få at få for meget fart par og måtte en tur ud i træerne et par gange. Men taget i betragtning, det var første gang med et par ski på fødderne, klarede hun det flot. Alexander var nærmest frygtløs og kørte selvstændigt ned af de grønne bakker efter mindre end en dag på ski.
Det var temmelig koldt (ca. -5° C), men det var helt vindstille, så det føltes ikke særlig koldt. Alt i alt kan Killington absolut anbefales og jeg er ret sikker på vi skal et smut derop igen til næste år.
Der er billeder fra turen på vores Picasa album.
\Thomas
lørdag den 5. januar 2008
Nytår
Nytårsaften blev uden fyrværkeri i år. Det er nemlig forbudt i Massachusetts, fordi det er farligt :-( En lille smule dobbeltmoralsk i et land, hvor enhver kan købe et gevær i den lokale sportsforretning..... Det var dog et stort fyrværkerishow downtown Boston, men vi synes ikke lige vi kunne overskue at tage ind til byen i decemberkulden sammen med en millioner mennesker.
Til gengæld lykkedes det mig at finde både Dronningens nytårstale og halvfemsårs fødselsdagen på nettet, hvilket var med til at skabe den traditionelle nytårsstemning.
Efter at have haft huset fyldt med mennesker hen over julen havde vi valgt blot at være os selv denne sidste aften i 2007.
Godt nytår!
\Thomas
Til gengæld lykkedes det mig at finde både Dronningens nytårstale og halvfemsårs fødselsdagen på nettet, hvilket var med til at skabe den traditionelle nytårsstemning.
Efter at have haft huset fyldt med mennesker hen over julen havde vi valgt blot at være os selv denne sidste aften i 2007.
Godt nytår!
\Thomas
Abonner på:
Opslag (Atom)