Singapore

Jeg lover hermed aldrig mere at brokke mig over jetlag efter en tur over Atlanten. Det er rent vand ift. at flyve over Stillehavet. 3 timer til Detroit, 13 timer til Tokyo og så 8 timer til Singapore.

Bortset fra den lange flyvetur var det nu interessant at se Singapore, som jeg hånden på hjertet ikke kendte så meget til. En lille charmerende tropisk bystat, hvor der virker rent, pænt, fredeligt og meget ordentligt.

Hotellet hvor jeg holdt seminar og boede var super cool og bygget som et kinesisk tårn. Og fra mit værelse på 25. etage havde jeg en flot udsigt over byen.

Jeg fik ikke taget helt så meget på sightseeing, som jeg havde planlagt. Primært fordi jeg vågnede kl 1-2 hver morgen. Så kunne jeg simpelthen ikke sove mere. Det var sådan set meget smart for så kunne jeg arbejde lidt inden jeg skulle ned og undervise. Den kedelige konsekvens var, at jeg sidst på eftermiddag var godt træt.....

Selve undervisningen gik stort set som planlagt. Jeg havde ca. 30 deltagere, der dels var lokale og dels fra Thailand, Kina, Malaysia Indonesien og Australien. Min største udfordring var at få dem til at deltage aktivt. Jeg har flere øverlser i programmet, hvor planen var, at de enkelte virksomheder skulle dele deres udfordringener med resten, så vi kunne diskutere i fællesskab. Men de her asiater viste sig at være værre end en flok vestjyder. De var simpelthen så bange for at rejse sig op og sige noget. De sad bare helt stille og kiggede nede i deres papirer, hver gang jeg stillede spørgsmål. Og når jeg spurgte til om alle var med, var det helt tavshed.

Så snart der var pause kom de dog gerne hen for at snakke, og så havde de masser af spørgsmål. Nu er jeg selvfølgelig også blevet vant til amerikanere, der gerne bryder ind i et inlæg til en konference for at tale i 10 minutter om dem selv og deres egen virksomhed uden der er blevet stillet et spørgsmål :-)

Thomas

PS: Her er et link til Seminar web-sitet: http://www.marcusevans.com/html/eventdetail.asp?eventID=15458&SectorID=17&divisionID=

Den våde sommer

Sommerferien er nu i fuld gang, selvom sommervejret stadig ikke rigtigt har meldt sig. Vi har godt nok haft nogle gode dage hist og her, men ellers har det været regnvejr mindst 3-4 dage hver uge den sidste måneds tid :-(

I dag havde vi sågar tornadovarsel i Massachusetts, hvilket er temmelig sjældnet. De opfordrede på TV folk til at holde sig indendøre og gå i kælderen hvis muligt. Så Ashley og Alex pakkede de vigtigste ejendele og lidt mad og skyndte sig i kælderen. Det viste sig dog kun at blive til et kraftig blæsevejr lige der hvor vi bor.

Børnene er i fuld gang med deres sommeraktivteter (de har jo fri i over to måneder), som i år står på svømning og tennis for Alex og cheeleading og muscial summer camp for Ashley.

Og så har begge børn en stak bøger fra skolen som de forventes at læse i sommerferien, så de ikke går helt i stå rent bogligt. Det virker måske lidt hårdt, men både Alex og Ashley er glade for at læse, så det volder ikke de store problemer at få dem igang.

Gillian og børnene tager her i sommerferien en tur til Atlanta for at være sammen med Gillians kusine, hvis datter deltager i en skønhedskonkurrence der. Jeg kan desværre ikke tage med, da jeg skal holde et seminar i Singapore. Det er iøvrigt noget af en rejse at kommer fra Boston til Singapore. Jeg flyver bagom, dvs. over stillehavet, og med tidsforskellen lander jeg først to dage efter jeg tager afsted.

Ellers har vi planer om nogle småturer i New England her i løbet af sommeren, men det kommer nok lidt an på vejret.

Thomas

Årets første strandtur, Hull MA

Efter et forår, der nærmest fløj forbi er det lige pludselig sol, sommer og 25-30 grader. Så her i weekenden tog vi et smut på stranden. Lige den dag vi havde valgt var det dog overskyet og begyndte at styrtregne netop som vi havde sat os ind i bilen på vej hjem.

Vi havde valgt en strand, der ligger tættere på Boston end Cape Cod denne gang. Faktisk kun en halv times kørsel fra os. Stranden hedder Nantasket beach og ligger på en lille halvø ca. 15 km sydøst for Boston i byen Hull.

Godt nok var det en varm dag, men badevandet var stadig ret koldt, og alligevel var der flere ude og bade.

Thomas

Konfirmation

Så er vi tilbage i USA efter lyntur til Danmark, hvor Ashley nåeded at blive døbt, konfirmeret og være på blå mandag.

Vi har jo længe planlagt konfirmation for Ashley, men her to uger før vi skulle afsted fandt vi ud af, at den danske folkekirke ikke kunne godkende Ashleys dåbsattest fra Jamaica. Så vi måtte klemme en voksendåb ind for Ashley dagen før konfirmationen - i det i forvejen stramme program.

Vi havde lånt et fælleshus i Højbjerg og havde bestilt mad og servering udefra. Vejret var perfekt og alt gik som planlagt takket været stor hjælp fra familie og venner.

Alexander havde selv skrevet en tale som han stolt holdt for sin storesøster, og der var ikke et øje tørt :-)

Vi nød alle fire at være tilbage i DK og at se familie og nære venner som vi ikke havde set i lang tid. Det blev så vores anden tur tilbage til Danmark efter små to år i USA. Utroligt som tiden er gået. Og utroligt at vi nu er forældre til en konfirmand, der tager på sodanvandsdiskotek på Train. Det skal jeg altså lige vænne mig til.

Jeg har lagt billeder på picasaweb.

Thomas

Washington DC part 2

Efter to dage i Washington DC er vi hjemme igen. Jeg har lagt et par billeder på Picasweb.

Vejret var fantastisk og det var interessant at se de mange seværdigheder og steder, som man har set i film mange gange.

Billedet her er Ashley i Obamas baghave.

Thomas

Washington DC

Saa er vi endnu en gang taget paa weekendtur i det noedoestlige USA. Denne gang gaar turen til Washington DC. Vi synes ligesom, det er en by, man skal se, naar man nu bor i USA. Saa her til aften pakkede vi bilen og koerte til Long Island i New York, hvor vi overnatter hos Gillians soester. I morgen tidlige fortsaetter vi saa sydpaa til DC sammen med Gillians to soestre og deres familier. En helt lille roadtrip :-)

Jeg har fundet de vigtigste sevaerdigheder paa nettet og glaeder mig faktisk rigtig meget til at staa foran det hvide hus og Lincoln Memorial. Og vejrudsigten lover mid 80's, hvilket er perfekt i en by, hvor der er masser at gaa rundt og se.

Jeg laegger billeder op, naar vi kommer hjem.

Thomas

Dobbelt Platin?

Ashley var for nyligt til dansekonkurrence, hvor jeg til medaljeoverrækkelsen blev lidt forvirret. Det var nemlig hverken bronce eller sølvmedaljer. Til tredjepladsen var der guld, til andenpladsen platin og til førstepladsen dobbelt platin.....

Men genfinder fænomenent flere andre steder i USA. Mit kreditkort hos Bank of America f.eks. er et platinkort, og jeg tror faktisk ikke man kan får hverken et sølv eller et guldkort hos dem. Men så føler man sig lidt vigig. Ligesom det hold der blev nummer tre til dansekonkurrencen stolt kan fortælle, at de fik guld.

Samme trend findes i det amerikanske karaktersystem i skolerne, hvor der typisk er et par "straight A students" i hver klasse. Altså studerende der får topkarakterer alle fag. Jeg erindrer altså ingen "straight 13" studerende fra min skoletid. Og det er fordi kriteriet bag et 13 tal er ret langt fra kriterierne for et A.

Når jeg hos Deloitte skulle give konsulenterne karakterer (hvilket vi gjorde hver 3. måned) oplevede jeg flere gange, de var skuffede over at få en middelkarakter, selvom de på ingen måde havde fortjent mere. Men de var tydeligvis vante til hele tiden at få topkarakterer. At leve op til forventningerne for et givet konsulentniveau er i mine øjne ikke en toppræstation.

Morale? I DK er vi nok for dårlige til at anerkende præstationer, mens amerikanere er helt i den anden grøft i den evige jagt på det bedste og største. Da Celtics (fra Boston) i 2008 vandt den amerikanske basketball turnering blev de World Champions?? Det samme gælder i øvrigt i baseball og fodbold.

Thomas