fredag den 31. juli 2009

Singapore


Jeg lover hermed aldrig mere at brokke mig over jetlag efter en tur over Atlanten. Det er rent vand ift. at flyve over Stillehavet. 3 timer til Detroit, 13 timer til Tokyo og så 8 timer til Singapore.

Bortset fra den lange flyvetur var det nu interessant at se Singapore, som jeg hånden på hjertet ikke kendte så meget til. En lille charmerende tropisk bystat, hvor der virker rent, pænt, fredeligt og meget ordentligt.

Hotellet hvor jeg holdt seminar og boede var super cool og bygget som et kinesisk tårn. Og fra mit værelse på 25. etage havde jeg en flot udsigt over byen.

Jeg fik ikke taget helt så meget på sightseeing, som jeg havde planlagt. Primært fordi jeg vågnede kl 1-2 hver morgen. Så kunne jeg simpelthen ikke sove mere. Det var sådan set meget smart for så kunne jeg arbejde lidt inden jeg skulle ned og undervise. Den kedelige konsekvens var, at jeg sidst på eftermiddag var godt træt.....

Selve undervisningen gik stort set som planlagt. Jeg havde ca. 30 deltagere, der dels var lokale og dels fra Thailand, Kina, Malaysia Indonesien og Australien. Min største udfordring var at få dem til at deltage aktivt. Jeg har flere øverlser i programmet, hvor planen var, at de enkelte virksomheder skulle dele deres udfordringener med resten, så vi kunne diskutere i fællesskab. Men de her asiater viste sig at være værre end en flok vestjyder. De var simpelthen så bange for at rejse sig op og sige noget. De sad bare helt stille og kiggede nede i deres papirer, hver gang jeg stillede spørgsmål. Og når jeg spurgte til om alle var med, var det helt tavshed.

Så snart der var pause kom de dog gerne hen for at snakke, og så havde de masser af spørgsmål. Nu er jeg selvfølgelig også blevet vant til amerikanere, der gerne bryder ind i et inlæg til en konference for at tale i 10 minutter om dem selv og deres egen virksomhed uden der er blevet stillet et spørgsmål :-)

Thomas

PS: Her er et link til Seminar web-sitet: http://www.marcusevans.com/html/eventdetail.asp?eventID=15458&SectorID=17&divisionID=

1 kommentar:

Kirsten Bundgaard sagde ...

Hej Thomas. Sjov beskrivelse af de tilbageholdende østerlændinge i undervisningen. Jeg har hørt om det før.. og i en så skærende kontrast til amerikanerne, som jeg også kender som meget aktive i plenum. Aktive og selvforherligende(!).
TUSIND TAK! - for de fine gaver til børnene. Det var sødt og betænksomt af jer! De får dem i dag, når de kommer hjem, de bliver rigtig glade.
Om lidt vil jeg tage billeder af Solhøj, så I kan se hvordan vi bor. Her er skønt.
Kærlig hilsen
Kirsten