onsdag den 8. juli 2009

Den våde sommer

Sommerferien er nu i fuld gang, selvom sommervejret stadig ikke rigtigt har meldt sig. Vi har godt nok haft nogle gode dage hist og her, men ellers har det været regnvejr mindst 3-4 dage hver uge den sidste måneds tid :-(

I dag havde vi sågar tornadovarsel i Massachusetts, hvilket er temmelig sjældnet. De opfordrede på TV folk til at holde sig indendøre og gå i kælderen hvis muligt. Så Ashley og Alex pakkede de vigtigste ejendele og lidt mad og skyndte sig i kælderen. Det viste sig dog kun at blive til et kraftig blæsevejr lige der hvor vi bor.

Børnene er i fuld gang med deres sommeraktivteter (de har jo fri i over to måneder), som i år står på svømning og tennis for Alex og cheeleading og muscial summer camp for Ashley.

Og så har begge børn en stak bøger fra skolen som de forventes at læse i sommerferien, så de ikke går helt i stå rent bogligt. Det virker måske lidt hårdt, men både Alex og Ashley er glade for at læse, så det volder ikke de store problemer at få dem igang.

Gillian og børnene tager her i sommerferien en tur til Atlanta for at være sammen med Gillians kusine, hvis datter deltager i en skønhedskonkurrence der. Jeg kan desværre ikke tage med, da jeg skal holde et seminar i Singapore. Det er iøvrigt noget af en rejse at kommer fra Boston til Singapore. Jeg flyver bagom, dvs. over stillehavet, og med tidsforskellen lander jeg først to dage efter jeg tager afsted.

Ellers har vi planer om nogle småturer i New England her i løbet af sommeren, men det kommer nok lidt an på vejret.

Thomas

Ingen kommentarer: