Ashley var for nyligt til dansekonkurrence, hvor jeg til medaljeoverrækkelsen blev lidt forvirret. Det var nemlig hverken bronce eller sølvmedaljer. Til tredjepladsen var der guld, til andenpladsen platin og til førstepladsen dobbelt platin.....
Men genfinder fænomenent flere andre steder i USA. Mit kreditkort hos Bank of America f.eks. er et platinkort, og jeg tror faktisk ikke man kan får hverken et sølv eller et guldkort hos dem. Men så føler man sig lidt vigig. Ligesom det hold der blev nummer tre til dansekonkurrencen stolt kan fortælle, at de fik guld.
Samme trend findes i det amerikanske karaktersystem i skolerne, hvor der typisk er et par "straight A students" i hver klasse. Altså studerende der får topkarakterer alle fag. Jeg erindrer altså ingen "straight 13" studerende fra min skoletid. Og det er fordi kriteriet bag et 13 tal er ret langt fra kriterierne for et A.
Når jeg hos Deloitte skulle give konsulenterne karakterer (hvilket vi gjorde hver 3. måned) oplevede jeg flere gange, de var skuffede over at få en middelkarakter, selvom de på ingen måde havde fortjent mere. Men de var tydeligvis vante til hele tiden at få topkarakterer. At leve op til forventningerne for et givet konsulentniveau er i mine øjne ikke en toppræstation.
Morale? I DK er vi nok for dårlige til at anerkende præstationer, mens amerikanere er helt i den anden grøft i den evige jagt på det bedste og største. Da Celtics (fra Boston) i 2008 vandt den amerikanske basketball turnering blev de World Champions?? Det samme gælder i øvrigt i baseball og fodbold.
Thomas
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar