Glædelig jul og Godt Nytår!

2010 blev endnu et begivenhedsrigt år for os. Nok også lidt mere end vi havde forestillet os tilbage i slutningen af 2009. Men det er efterhånden ved at være lidt af en tradition :-)

Så her kommer 2010 highlights:
1) Vi besluttede os for at flytte 1800 km syd på til Atlanta, hvilket vi endte med at gøre i juli
2) Vi blev husejere i USA for første gang, hvilket var en temmelig omstændig proces. Men det var bøvlet værd at komme ind på markedet mens priserne var helt i bund.
3) Ashley fik sin Learner's Permit og startede på high school
4) Efter 2 års hård kamp for at få Platon's amerikanske kontor i luften, valgte jeg at vende tilbage til Deloitte. Denne gang med tilknytning til Atlanta kontoret.
5) Rejsemæssigt bød 2010 på adskillige arbejdsture til DK, hvor jeg var på projekt hos en dansk kunde, en tur til Kuala Lumpur for at undervise på et seminar, et par ture til Island, hvor jeg var på projekt hos en bank og et smut til San Franciso, hvor jeg holdt indlæg på en konference.
6) Vi fik set New Orleans, hvilket var enormt spændende. Det var også ret skræmmende at se ødelæggelserne fra Katrina.
7) Alexander blev boy scout og korsanger :-)
8) Jeg udskiftede min Mercedes med en BMW 750, hvilket bestemt ikke var et dårligt bytte....
9) Jeg startede på en kort online lederuddannelse på Harvard Business School.
10) Gillian fyldte rundt, hvilket hun fejrede med en tøsetur i Las Vegas.

Nu bliver det spændende at se hvad 2011 bringer. Men hvis det bliver lidt mindre turbulent end 2010, så gør det ikke noget.

Thomas

Pas paa: 15 aarig bag rattet!

Saa er Ashley blevet 15 og har faaet sin learner's permit og kan dermed koere lovligt bil, saa laenge Gillian eller jeg sidder ved siden af. Hun har nu 1 aar til at oeve sig sammen med os indtil hun bliver 16, hvor hun kan faa et "fuldt" koerekort.

Jeg tror vi starter lige saa stille paa vaenget, hvor vi bor. Det ville nu have vaeret lidt rart med en kravlegaard, hvor hun kunne laere det helt basale, og en lille bil hun kunne oeve sig i. Begge vores biler er ret store for en pige paa 15..... Og jeg har jo ikke en bremse i min side som i en dansk skolebil :-( Ashley er selvsagt ret begejstret men ogsaa en lille smule nervoes.

Ellers er det blevet vinter med frostvejr i Georgia. Sne er det ikke rigtig blevet til og det goer bestemt ikke noget. Dog kommer vi nok til at savne det lidt her til jul. Vi har jo haft hvid jul de sidste 3 aar i traek i Massachusetts.

Thomas

Halloween Spejdertur

Alexander er blevet spejder i BSA (Boy Scouts of America) og her i weekenden var han på sin første spejdertur. Da han er cub scout (hvilket er den gruppe under de store spejdere), må han ikke tage på tur uden en forældre. Amerikanere går MEGET op i den slags.

Vi havde beslutet os for at tage med alle sammen, for at få en lille familieoplevelse ud af det. Det var der en del af de andre familier, der også gjorde. Ashley var godt sur, ikke bare fordi hun skulle tilbringe sin weekend i et telt i en skov langt fra civilisationen, men også fordi hun pga. turen gik glip af en fest på sit high school.

Vi kørte afsted fredag eftermiddag og kørte godt en time syd på til en lille by, der hedder Molena, hvor der ligger et kæmpestort spejderområder, men skov, hytter, telte, søer, bålpladser osv.

Alexanders "Pack" er en gruppe med ca. 20 drenge og med forældre var det en pæn lille flok. Spejderturen var et Halloween arrangement, hvor der var mange forskellige spejdergrupper fra Georgia i området på samme tid. Hver grupper havde sit egen lille lejr.

Vi overnattede i stationære telte med træbund. Der var to senge i hvert telt, så Alex og jeg havde et telt, mens Gillian og Ashley havde et andet. Vi var alle lidt urolige første nat, dels fordi der var en del edderkopper, græshopper og andre kryp i teltene, da vi ankom og dels fordi vi havde fået at vide, at der er masser af slanger og sågar bjørne i skovene. Vi så nu ikke nogen....

Vejret var perfekt, 20-25 grader om dagen og 10-15 grader om natten. Så det var ikke noget problem at holde varmen i soverposerne.

Lørdag var der masser af aktivitet for drengene, og Alexander synes specielt det var cool at skyde med luftgevær og skyde med bue og pil. Der blev også tid til at fiske lidt samt at riste skumfiduser over lejrbålet.

Lørdag aften var alle børnene klædt ud i deres Halloween kostumer, og Alexander vandt med sin vampyrudklædning prisen som bedste udklædte i sin gruppe. Jeg tror det var make-up'en, som Ashley havde hjulpet med, der gjorde forskellen.

Der er billeder på picasaweb.

Thomas

25 Bøger

I går var vi til introduktionsaften på Alexanders skole, hvor skoleinspektøren havde indbudt for at fortælle lidt om det nye skoleår.

Bortset fra al min research på nettet og Alexanders kommentarer var dette mit første indtryk af skolen. Og det blev et positivt indtryk. Vi havde været lidt bekymrede fordi Alexander synes det var alt for nemt. Han var nærmest lidt fornærmet over letheden af deres diktatord f.eks. :-)

Men det virker ikke som om, vi har noget at bekymre os over. Der ligger et meget ambitiøst program klar for 4. klasse. Blot valgte nogen lærere at starte lidt stille ud.

Udover et omfattende pensum for fysik, matematik, politisk historie og andet, er der en erklæret målsåtning om at hver elev i løbet af året skal læse 25 bøger af 150 sider! Godt nok tæller tekstbøger med, men alligevel: 3750 sider. Heldigvis er Alexander som sin søster en læsehest. Han et netop blevet færdig med en 900-siders Narnia Chronicles og med Percy Jackson serien, så jeg tror han når målet længe før sommerferien.

Som i Massachusetts er der faste ugentlige tests og større statskoordinerede tests ca. hver halve år. Det giver selvfølgelig et vist fokus på test materialet, men det er også med til at skabe en fantastisk "nu skal vi vise verden hvor gode vi er" indstilling, som jo er meget karakteristisk for det amerikanske samfund.

Thomas

Florida

Her lige før skolestart var vi på en kort tur til Florida, hvor Gillians kusine bor. Florida er nabostat til Georgia og alligevel er der godt 10 timer i bil på motorvej fra Atlanta til Ft. Lauderdale. Men med brede veje og store biler går det nu rimeligt nemt. Klart mindre stressende end at køre i Europa. Og børnene har jo diverse gadgets med musik og film, så dem er der ikke meget bøvl med.

Selvom Florida ligger syd for Georgia var det faktisk lige knap så varmt, hvilket var rigtig behageligt, specielt fordi vi tilbragte en del af tiden udenfor i Jungle Island (Zoo i Miami) og på stranden. Ok, strandene i Florida er ikke som i Karibien, men det er ikke langt fra. Vandet er lækkert lunkent og sandet helt rent.

Jeg er helt vild med den tropiske atmostfære med palmer og frugttræer, så jeg købte et par små bananpalmer og et limetræ med hjem. De burde stortrives i den varme sommer i Georgia. Udfordringen er at de ikke kan tåle frost, hvilket kan forekomme om vinteren. Derfor har jeg plantet dem i store potter, der kan flyttes indenfor i de to koldeste vintermåneder. Det vare nok lige et år eller tre før jeg kan høste bananer i haven, men jeg glæder mig allerede :-)

Thomas

Første skoledag

Så blev det omsider første skoledag. Og jeg tror det var meget godt for dem begge at komme i gang igen. Alexander startede i 4. klasse i Elementary School og Ashley startede i 9. klasse på high school.

Alex virkede glad for at komme afsted i dag. Han bemærkede, at der var flest piger i hans klasse, men det behøver nu ikke være en dårlig ting. Han var slet ikke nervøs og da hans lærer fortalte om nybyggere og indianere i klassen, raekkede han frejdigt hånden op for at fortælle, at det havde han altså lært om allerede :-)

Ashley delte ikke mange detaljer om sin dag, men baseret på hendes humør da hun kom hjem gik det vist ok. Det er klart overvældende at starte på en high school man ikke kender. Der er fire årgange på skolen (9th - 12th grade). I alt 1400 elever. Og så er der ingen klasser med 25-30 elever som i DK. I stedet går Ashley rundt til forskellige valgfag, som holdes af de forskellige fagundervisere rundt om på skolen.

Jeg tror lige hun skal have lidt tid til at finde ud af hvordan det hele virker og forhåbentligt finder hun sig også et par gode veninder.

Thomas

Georgia - The Peach State

Så er flytningen til Georgia overstået og de lange todo-lister er efterhånden krydset af. Det er temmelig bøvlet rent logistisk at flytte så langt og på mange måder svarer det til at flytte til et nyt land. Vi har fået nye kørekort, nye nummerplader på bilerne, nyt telefonnummer, børnene skal have deres vacciner overført til et GA-vaccinationskort, vi skal have ny bank, nye forsikringer osv. osv.

Efter 2 ugers flytteferie er jeg startet på arbejde igen, selvom jeg pt. er i venteposition mens vi forhåbentligt får grønt lys til at kommer i gang på et af de nye projekter vi har liggende i vores pipeline.

Georgia har vist sig at være et rigtig varmt sted at bo om sommeren. Vi har flere dage haft over 35 grader i skyggen midt på dagen, hvilket selvsagt begrænser udendørsaktiviteter i dagtimerne til et minimum. Lidt en underlig fornemmelse, når man kommer fra et klima, hvor man stormer ud i haven med en havestol, så snart solen viser sig. Her er det næsten omvendt. Men ifølge statistikken og de lokale, så er det dog kun juli og august, hvor det er ubehageligt varmt. Resten af året er klimaet ganske behageligt. Og så hjælper det selvfølgelig at vi har A/C i hele huset. Nu er jeg blot lidt spændt på den første el-regning….

Vi bor i en forstad mellem Atlanta centrum og Peachtree City, og vi har ca. 30 min i bil til down town. Det er faktisk cirka samme afstand som vi havde ind til Boston, men vi bor nu i en lidt mindre forstad end vi gjorde før, hvilket vi i starten var lidt usikre på om vi ville synes om. Men efterhånden som vi får udforsket lokalområdet har vi fundet massevis af indkøbscentre og restauranter. For finkultur og store kulinariske oplevelser bliver vi dog nød til at køre ind til Atlanta, men forventer jeg ikke bliver et problem.

Det villakvarter vi er flyttet ind i er fyldt med venlige og imødekommende mennesker, og mange er selv kommet over for at hilse på de nye naboer. Faktisk virker dette på mange måder mere som det USA vi oprindelig havde forventet, end de vi oplevede i Massachusetts. Måske er det vejret, men folk virker som om de har lidt mere tid til at nyde livet og til at være venlige og åbne end vi oplevede det i Nord-staterne.

Både Ashley og Alexander har fundet børn på vejen de kan lege med (eller ”hang out with” som Ashley helst ser jeg kalder det. Så nu krydser vi bare fingre for a skolestarten i august bliver nem og god.

I morgen tager jeg ind til byen, hvor der er møde i den lokale forening af DAGBO (www.dabgo.net), hvilket er en forening af dansker i udlandet der mødes i større byer rundt om i verden en gang om måneden. Jeg har tidligere deltaget både i Boston og i NYC, hvor jeg begge steder har mødt en række interessante mennesker, så nu er jeg spændt på hvilke danskere jeg støder på i Atlanta.

Thomas

Det kinesiske træ

Til sommer er er det 3 år siden vi sagde vores job op i Danmark, solgte vores hus og bil, pakkede alle vores ejendele i en container og sprang ud på det dybe. Hvor nogen mennesker finder glæde i tilværelsen gennem trygge og vante rammer, så har jeg det lige modsat. Jeg kan ganske enkelt godt lide at være på ukendt grund, og jeg bliver ret nemt rastløs og elsker nye udfordringer. Denne livsindstilling er ikke nødvendigvis uproblematisk, men jeg er så heldig at have en hustru, der har det på præcis samme måde. Hun elsker ligeledes det nye og spændende.

Selvfølgelig er det bøvlet at flytte rundt i verden, da man jo herved skaber en masse unødvendig udfordringer for sig selv. Jeg kender f.eks. ikke andre end Gillian, der har taget køreprøve i 3 lande.

Sommeren 2010 er på mange måder den næste store livsforgrening for os. Ashley bliver færdig med middle school og skal viderede på high school og lejeaftalen på det hus vi bor i udløber, hvilket tvinger os til at flytte.

Min papfar fortalte mig engang en historie om livet som et kinesisk træ, der konstant forgrener sig efterhånden som man klatrer op. Ofte står man i et valg mellem det sikre og kendte og det mere distrige og ukendte. Som de fleste der kender mig ved, har jeg det oftest bedst med den sidste valgmulighed. Og min glæde for at vælge det dristige er kun steget gennem årene. Det forholder sig nemlig sådan med det kinesiske træ, at hvis man vælger det sikre og kendte, så får man lige præcis det. Vælger man derimod der ukendte, så støder man konstant på nye forgreninger med nye muligheder. Dog bør man ikke vælge det ukendte og dristige hvis man ikke kan leve med den risiko, der naturligt følge med. Da vi tog springet og flyttede til USA i 2007, var sikkert mange der tænkte, hvad nu hvis det ikke går som forventet? Det scenarie havde vi dog grundigt talt om, og vi var enige om, at hvis ikke vi og børnene var glade efter 6 måneder ville vi blot tage hjem igen. Ok, det ville selvfølgelig have kostet os en del penge. Men ikke mere end vi synes var rimeligt, risikoen og mulighederne taget i betragtning.

Gililan og jeg tror ikke på at vælge uden først at lave en grundig research, hvor alle fordele og ulemper holdes op mod hinanden. Når vi er enige om denne liste diskuterer vi også altid et ”worst case scenarie” igennem. Og kan man ikke leve med det, så skal man ikke vælge det ukendte og dristige.

Min pointe med alt denne lommefilosofi er at komme frem til at fortælle, at vi nu igen står ved en forgrening, hvor vi traditionen tro vælger det ukendte. Vi har netop købt et hus i en forstad lige syd for Atlanta, Georgia. I et dansk perspektiv virker det måske lidt vildt sådan lige at flytte 1800 km syd på til en anden stat, men det er bestemt heller ikke noget vi har besluttet uden grundige overvejelse.

Vi er ikke længere i tvivl om, at vi ønsker at blive i USA på ubestemt tid – eller i hvert fald indtil der kommer en forgrening, der er så spændende at vi ikke kan sige nej :-)

Og selvom vi er mægtige glade for at bo her lige syd for Boston, så er det også ulemper. Boston hører sammen med San Francisco og New York City til et af de absolut dyreste steder at bo i USA, hvilket gør at vi skal bruge en forholdsvis stor del af vores indkomst på husleje for at bo i et fedt hus her. Ud over det økonomiske, så er vi også blevet en smule trætte af den lange og strenge vinter.

En af de ting jeg sætter stor pris på ved mit job er muligheden for at bo stort set, hvor det skal være, så længe det er tæt på en større lufthavn. Blandt andet derfor har vi valgt at købe et hus der ligger mindre en ½ times kørsel fra verdens største lufthavn. Fra Atlanta lufthavn kan jeg komme hurtigere til en lang række amerikanske byer, end jeg kan fra Boston pga. af de mange direkte flyforbindelser. Der er endda et direkte fly til København. Derfor påvirker flytningen kun mit arbejde ved, at jeg fremover flyver fra Atlanta i stedet for fra Boston.

Lufthavnen var dog ikke den primære grund til, at vi valgte Atlanta. Det bedre klima og de lavere leveomkostninger er de to afgørende faktorer. Nu er det lidt svært at sammenligne breddegrader i Nordamerika med Europa, for trække man en linie fra Georgia hen over altanten, så havner man i Sahara. Og så varmt er der alligevel ikke i Georgia, selvom somrene nemt kan komme op på 35 grader. Og mht huspriserne, så ligger prisen på et hus i en god forstad uden for Atlanta pænt under det halve af prisniveauet i Boston området.

Endelig er det i Georgia, som noget helt unik gratis adgang til statsuniversiteter for studerende med et karaktergennemsnit over 3.0 (på en skala til 4.0), hvilket bestemt også er en gevinst for os, da universiteter er meget dyre i USA.

Vi flytter først til sommer, når børnene er færdige med skoleåret her i Canton. Børnene er overraskende positive, selvom de selvfølgelig er lidt utrygge ved at flytte. Men vi glæder os alle til det nye kapitel og til de nye udfordringer, som vi går i møde.

Thomas

Regn og Health Care!

Vi har de sidste par uge haft så meget regn at store dele af Nordøst USA er oversvømmet. Floder er gået over deres breder, folk har vand i kældrene og veje er lukkede. Vores hus ligger dog heldigvis på en lille høj, der gør at der skal noget mere til, før vi får seriøse vandproblemer.

Men nu trænger vi simpelthen til sommervejr :-)

Det har iøvrigt været meget interessant at følge den amerikanske health care debat, der har raset over de sidste par måneder. Som dansker kan det være svært at forstå den paniske angst for involvering af staten, men ønsket om at den enkelte skal have frihed til at vælge selv og selv har et ansvar for sit ve og vel ligger meget dybt i mange amerikanere. Så selvom jeg altid i Danmark har følt mig meget liberal (i den europæiske fortolkning af begrebet), finder jeg nu mig selv på det amerikanerne betragter som venstrefløjen. Det er dog svært helt at sammenligne den danske og den amerikanske politiske skala - primært pga. historiske forskelle mellem de to lande.

Health care reformen der nu er blevet lov kommer dog ikke til at påvirke os ret meget på kort sigt, da vi ikke hører til nogen af de grupper, der umiddelbart får forbedrede forhold.

Thomas

Kuala Lumpur

Jeg er netop kommet hjem fra min tur i Kuala Lumpur i Malaysia, hvor jeg holdt seminar for en flok forretnings og IT folk fra Malaysia, Hong Kong, Bangladesh og Indonesien.

Endnu en gang nød jeg at være i østen. Klimaet var fantastisk, maden interessant og befolkningen meget imødekommende. Ligesom i Singapore, var det et seminar arrangeret af et konferencefirma vi arbejder sammen med. De står for alt det praktiske men køber sig til underviser kompetencer. For Platon er det en mulighed for at brande vores budskab og blive mere kendt som en global spiller i konsulentmarkedet.

Eneste minus er rejsetiden og tidsforskellen, der igen slog mig ud. Men det er altså hårdt at rejse hjemmefra fredag eftermiddag og så lande søndag morgen :-)

I næste uge står den på en tur til Island, hvor jeg igen hjælper en kollega på et projekt hos en Islandsk bank.

Thomas

Grønt bælte

Her er en træt ung mand, der netop er bestået til grønt bælte (der kommer lige før brunt). Han har nu trænet i lidt over 2 år og er stadig mægtig glad for det.

Thomas

På ski i Massachusetts

Igen i år valgte vi at tage en ski-weekend i Massachusetts. Det er simpelthen super cool at kunne sidde på en lift med ski på 1 ½ time efter man er kørt hjemmefra.

Vi havde et hold venner fra Philadelphia med og havde booket os ind på et lille hotel i nærheden af skiområdet. Man kunne sådan set godt køre frem og tilbage hver dag, men det er nu hyggeligt at bo tæt på bjerget.

Begge børn havde i år gjort store fremskridt og kørte selvstændigt på selv de mellemsvære pister, hvilket gjorde det endnu sjovere at være af sted sammen.

Der er billeder på picasaweb

Vi har stadig en del sne i Bostonområdet, og jeg er holdt med at tælle hvor mange gange jeg har skovlet indkørslen fri denne vinter. Desværre er det lige et par måneder endnu inden det bliver bedre. Det ville nu være rart at bo i et lidt varmere klima :-)

Thomas