tirsdag den 17. november 2009

Efterår

Så er det så småt ved at blive vinter i New England. De fleste træer har efter en måneds tid med de flotteste orange, gule og røde farver nu tabt deres blade. Og i næste uge er det Thanksgiving, hvor vi tager en tur til New York for at være sammen med familien.

Derefter har jeg en lille konsulentopgave hos en bank i Bangkok, hvilket jeg glæder mig til. Det er altid interessant at se helt nye steder i verden. Det er en opgave, der er kommet gennem en kontakt jeg fik i Singapore i sommers. Sjovt som ting har det med at forgrene sig. Jeg er også lige blevet inviteret til at holde et seminar i Malaysia i februar, hvilket bliver super spændende.

Jeg har været en del i Oslo de sidste par måneder, hvor jeg har arbejdet på projekt sammen med mine norske kollegaer. Ikke lige drømmelokationen, når man bor i Boston, men som konsulent i et turbulent marked, er man lige for tiden nød til at være temmelig fleksibel.

På den aden side, så er Oslo faktisk en hyggelig by at være i, og på mange måder er det næsten som at være hjemme i DK.

Det store gennembrud for Platon USA lader stadig vente på sig, men vi har da pt. en pæn liste med firmaer vi er i aktiv dialog med om forskellige opgaver. Så jeg er ret optimistik for 2010.

Thomas

Ingen kommentarer: