lørdag den 21. februar 2009

Book Club mm.

Jeg har lige hentet Alexander efter hans først møde i en book club. Med lidt hjælp fra et par forældre har børnene i 2. klasse på JFK Elementary School lavet deres egen book club, hvor de læser forskellige bøger og så mødes en gang om måneden for at diskutere. Og tænk, Alexander vant prisen som den bedste participant i dag :-) Præmien var en tur i biografen.

Vi har netop fornyet lejekontrakten på vores hus for 3. gang med endnu et år. Vi har snakket en del om at købe fordi priserne er faldet ca. 20% i området hvor vi bor. Udfordringen er, at der er en del der tyder på, at priserne ikke er færdige med at falde endnu. Så vi tager lige en omgang mere som lejere og så må vi se, hvordan verden ser ud i sommeren 2010.

Og hvad de dystre udsigter angår, så støder vi på flere og flere tragiske historier med firmaer der lukker, og folk der mister deres job. Jeg har talt med adskillige tidligere kollegaer her på det sidste, der er blevet afskediget pga. krisen. Og ca. halvdelen af de ansøgere vi har haft i Platon US har enten mistet deres job eller forventer deres afdeling eller firma lukker snarest.

Vi er dog stadig optimistiske mht. vores nye firma, da vi har et par interessante dialoger med potentielle nye kunder. Vores nuværende kunde har også allerede luftet muligheden for at forlænge vores engagement hos dem, hvilket ville være super.

I sidste uge havde børnene vinterferie, så Gillian tog dem med en tur til New York City. De tog toget med mig ned mandag morgen og var på sightseeing hele dagen. De tog herefter videre til Long Island og tilbragte et par dage hos Gillians søster.

\Thomas

Ingen kommentarer: