mandag den 14. juli 2008

Benzinpriser

Vi overvejer lidt at købe en ny bil - primært for at få et billån, der kan hjælpe på min creditscore. Det er nemlig sådan i USA, at den eneste måde, man kan blive kreditværdig på, er ved at skylde penge væk over en længere periode og så bevise man betaler sine afdrag til tiden.

Og lige nu skylder vi ikke noget væk, hvilket med "kreditopbygningsbriller" på, er rigtig tåbeligt. 4x4 biler foræres stort set væk for tiden pga. den - med amerikanske øjne - astronomiske benzinpris. Vi betaler lige nu ca. $4,2 for en gallon benzin, hvilket, grundet den lave dollarkurs, svarer til 5,25 kr/l.

Så selv om benzinpriserne er i nyhederne dagligt og man hører, hvordan amerikanere i rekordantal kører med bus og tog som aldrig før, så skal der altså en del mere til før jeg begynder at pive :-)

Det er dog vigtigt at huske på, at det er en reel prisstigning på godt 30% over de sidste 12 måneder. Og vi skal ikke mere end 10 år tilbage for at finde benzinpriser på omkring $1 per gallon.

Nu ved jeg ikke, hvor meget det fylder i de danske medier, men krisen kradser virkelig i USA.

\Thomas

Indepence Day

Så blev det 4th of July, der i USA er en stor dag. Desværre tilbragte jeg det meste af dagen i en flyver på vej hjem fra Mexico.
Jeg havde dog booket et tidligere fly hjem en jeg normalt, saa jeg nåede lige at se de sidste 2 min. af det store fyrværkerietshow i Canton. Jeg moedtes med Gillian og børnene ved den lokale high school ca. halv ti.

Fyrværkeriet var meget imponerende og udfoert af professionelle. Iøvrigt virker det stadig ejendommeligt, at det er forbudt for private at købe fyrværkeri i et land, hvor man kan købe håndvåben i supermarkedet... Argumentet er noget i stil med at fyværkeri kan være brandfarligt (og der er en seksløber trods alt ikke :-)

Jeg har udsigt til at komme af projektet i Mexico her til september, men det kniber for vores Mexikanske kontor at finde en afløser. MDM (mit fagomraade) er trods alt stadigt en nichekompetence.

\Thomas

lørdag den 7. juni 2008

Cape Cod

Så fik vi omsider taget en tur til Cape Cod (en halvø, der stikker ud i Atlanterhavet lige syd for Boston). Vi har snakket om det flere gange og mange har fortalt os, hvor fantastisk et sted det er - om sommeren vel og mærke.

Så da temperaturen i dag sneg sig op over de 28 grader, besluttede vi os for at tage en tur til stranden på den norlige side af Cape Cod.

Det er en køretur på ca. 1 ½ time fra der hvor vi bor.

Der er rigtig mange strande på Cape Cod, hvoraf en del er private. Men vi fandt en fin offentlig strand, hvor vi kunne dyppe fødderne i vandet, der iøvrigt var iskoldt. Det er lidt som i Danmark, hvor strandene ser dejlige ud men vandet er koldt. Ikke desto mindre var der adskillige mennesker i vandet. Men jeg har ladet mig fortælle man skal være fra New England for at synes vandet er varmt nok her.

Udover strandene er der massevis af små hyggelige spisesteder, hoteller, museer, gallerier, hytter man kan leje osv.

Cape Cod er absolut et besøg værd og vi skal helt sikkert tilbage her i løbet af sommeren.

Har lagt et par nye billeder på picasaweb....

\Thomas

Blue Hills

Vi har fundet et godt udkigspunkt lige i nærheden af, hvor vi bor - på toppen af Blue Hills.

Man kan parkere ved foden af bjerget og så gå op til toppen, hvilket tager ca. 1 time. Herfra er der i 635 fods højde en formidabel udsigt over Boston by, der ligger ca. 25 km mod nord.

Før Europæerne ankom boede der indianere i Blue Hills. De kaldte sig selv "Massachusett" der betyder folket fra de store bakker. Og det er faktisk herfra The Commonwealth of Massachusetts har fået sit navn.

Om vinteren er Blue Hills primært et skisportssted (www.ski-bluehills.com). Og det er ikke så dårligt at have sådan et 10 min kørsel fra, hvor vi bor. Der er dog et par mindre bakker, men til en søndagsskitur med familien er det ganske fint.

\Thomas

tirsdag den 13. maj 2008

Sightseeing i Mexico

Et lidt forsinket indlæg om mit besøg af Gillian og børnene i Mexico City.

De ankom fredag eftermiddag og blev til den følgende fredag. Men da jeg arbejder fra 8 til 20 de fleste dage var det primært i weekenden vi havde mulighed for at tage på sightseeing.

Jeg havde booket firmaets chauffør både lørdag og søndag,så han kunne køre os rundt.

Lørdag tog vi en tur til Teotihuacan pyramiderne, der ligger ca. 40 km uden for Mexico City. Teotihuacán var en stor by med pyramider i midten omkring år 150 f.kr - dvs. før Aztekernes tid. Man mener pyramiderne og blev brugt i forbindelse med religiøse ritualer. Der er dog ingen gravkamre, som man ellers troede tidligere.

Der er to store pyramider (Pyramid of the Sun and Pyramid of the Moon) samt en række mindre. Pyramid of the sun er med sine 75 m den største af dem. Det skulle efter signede være den tredjestørste pyramide i verden. Pyramiden er konstrueret med trin, så det er muligt at gå helt op på toppen, hvor der er en fanatisk udsigt.

På vej hjem fra spiste vi i La Gruta, som er en restaurant, der ligger i en stor naturlig grotte, hvilket giver en meget speciel atmosfære. Maden var nu ikke noget at skrive hjem om…

Søndag morgen blev vi kørt ned i selve Mexico City ( jeg bor jo i en forstad), hvor vi havde besluttet os for at tage en tur med turistbussen rundt for at se de mest kendte seværdigheder. Det fungerer ligesom i London, hvor man kan købe en dagsbillet og så stige af og på som man har lyst. Det er en rigtig god måde at se en hel masse på i løbet af en enkelt dag.

Efter frokost tog vi en tur i Chapultepec Park - en stor offentlig park, der ligger midt i byen.
Her er blandt andet en stor sø, hvor vi lejede en cykelbåd og en meget stor zoologisk have. Hen på eftermiddagen var vi alle godt trætte i føderne og udmattede efter en hel dag i solen.

Tordag mødte Gillian og børnene mig til frokost og vi var - sammen med en flok af mine kollegaer - et smut på en god fiskerestaurant, der ligger lige rundt om hjørnet fra der hvor jeg arbejder.

Hverken Ashely eller Alexander var særligt begejstrede for menuen, for der var kun fisk, krabber, muslinger osv. at vælge imellem. Men jeg tror nu de hyggede sig alligevel. Jeg behøver vel ikke at sige, at Gillian nød det :-)

Der er billeder fra turen under picasaweb (link til højre)

\Thomas

tirsdag den 15. april 2008

Besøg fra Danmark

Siden sidst har vi haft besøg fra Danmark. Min far var på besøg sidst i marts, hvor jeg havde taget et par fridage. Og så kiggede Martin Hoedholt (tidligere kollega) også forbi. Vi nød begge dele og det er rart at vise lidt rundt i vores nye omgivelser. Og saa fik vi ogsaa fyldt vores depot af dansk slik op...

I denne uge kommer Gillian og børnene ned til mig og bliver en hel uge. Børnene har fri fra skole, så de bliver en lille ferie for dem. Jeg skal godt nok på arbejde, men vi har da en weekend sammen og så kommer jeg jo "hjem" hver aften. Vi har planlagt lidt sightseeing i Mexico City, hvilket jeg glæder mig meget til. Jeg har nemlig endnu ikke faaet set saa meget af byen.

Det er så småt ved at blive forår i Boston. Sidste weekend sneg temperaturen sig op over 20 grader og vi satte Alexanders nye basketballkurv op i indkørslen. Sådan en skal man have, når man bor i USA :- )

\Thomas

torsdag den 13. marts 2008

Omvendt proportional sammenhæng?

Er det ikke mærkeligt, at der tilsyneladende er en omvendt proportional sammenhæng mellem , hvor meget man har af noget, og hvor meget det betyder for een? Med mit nye rejseskema - hjemmefra meget tidligt mandag morgen for så først at være hjemme igen efter midnat fredag aften / nat - har mine weekender fået en helt ny betydning.En tur i supermarkedet , et spil matador på stuegulvet med ungerne eller en tur gennem bilvasken hos Wal*Mart har pludselig fået en helt ny værdi for mig.

Det er såmen ikke fordi , jeg ikke bryder mig om at rejse. Og jeg kan faktisk rigtig godt li' at være i Mexico, men nu glæder jeg mig som et lille barn til at komme hjem i weekenden.Jeg glæder mig til at komme hjem til min kone og mine børn. Jeg kan godt gå og drømme lidt om et job, hvor jeg kunne komme hjem hver aften, men så er jeg ret sikker på, at jeg ikke ville nyde at være hjemme på samme måde. Det virker som om, det hele bliver mere intenst. Underligt, ikke? Eller måske er det meget naturligt. Jeg havde blot ikke lige set denne positive sidegevinst ved at rejse meget.

I sidste uge flyttede jeg omsider ind i min nye lejlighed.Jeg troede først vi skulle dele, men vi har fået hver vores pænt store lejlighed i Santa Fe, kun 5 min fra Grupo Modelos hovedkontor , hvor jeg arbejder. Jeg venter stadig på kabel TV, en Internet forbindelse og en telefon. Det varer nok lige et par uger endnu.

Og så er det lidt overraskende indtil videre lykkedes mig at undgå et maveonde, hvilket flertallet af mine kollegaer har været igennem. Håber jeg går fri...

Vi fik i øvrigt et brev fra skoleinspektøren på Ashleys skole forleden dag. Han ville blot fortælle, hvor utrolig flot Ashley klarede sig i skolen. Han havde personligt oplevet Ashley levere en mundtlig præsentation her forleden dag, hvilket han synes hun klarede imponerende.
Det oplever man altså ikke i Danmark ! Hvor er det fedt, at det i den grad er ok at fremhæve elever, der gør det ekstraordinært godt.

I de 6 år vi har haft boerne i dansk skole er den højeste ros vi har hørt noget i stil med " Hun er godt med " eller endnu værre: "I skal ikke være nervøse , hun har bestemt ikke problemer med at følge med".Her i USA eksisterer der simplethen ikke antydningen af Jantelov, og amerikanerne er ikke bange for at give hverken ris eller ros.Og det er ikke kun i skolerne. På mit arbejde får samtlige konsulenter f.eks. karakterer på en skala fra 2-5 hver tredje måned. Det er sgu' da super regulært, i stedet for at få et " det går da meget godt " fra chefen en gang om året, hvor man så sidder tilbage med spørgsmålet om, hvor godt man egentlig har gjort det.

Gillian er begyndt som frivillig hos en lokal tandlæge. Hun er der blot nogle timer om ugen , men det er en super mulighed for at skabe et netværk i branchen og ikke mindst for at holde sin faglighed ved lige. Hun skal jo med stor sandsynlighed ud at søge et job på et tidspunkt. Faktisk er hun allerede blevet tilbudt et job, men da hun ikke har arbejdstilladelse må det blive ved det frivillige indtil videre.

Alexander er begyndt til karate og bestod forleden til gult bælte. Så han var simpelthen ikke til skyde igennem. Vi måtte ikke overvære selve gradueringen ( det er et ret lille træningslokale og der var mange forældre), men det var en fin ceremoni med overrækkelse af diplom og det nye bælte bagefter. Uheldigvis havde han været lidt småsyg dagene op til den store dag. Han klarede det dog alligevel imponerende.

På vej hjem i bilen sagde jeg til Alexander at han måtte bestemme, hvordan vi skulle fejre det. Jeg havde nok forestillet mig at han ville sige en tur i biografen, på restaurant eller noget i den stil. Men det blev til en tur gennem McDrive....

\Thomas