Hola

Lige en hilsen fra Mexico City, hvor jeg sidder på 7. etage hos Grupo Modelo med udsigt til bjergene, der omringer byen.

Mexico City, der med sine ca. 23 millioner indbyggere er blandt verdens allerstørste byer, ligger ca.2 km over havets overflade og det kan mærkes. Der skal næsten ingen fysisk aktivitet til, før man begynder at hive efter vejret. Og det er ikke kun fordi jeg er i dårlig form. :- )

Vi er 4 amerikanere på projektet, og planen er at vi flytter ind i en stor lejlighed i næste uge. Firmaet har også købt to biler, så vi kan komme omkring. Det er dog temmelig farligt at køre bil i Mexico, dels fordi der ikke er så mange færdselsregler, og dels fordi man kan komme til at få skylden for, at andre kører ind i en. Det er specielt et problem, hvis man ikke kan tale spansk. Vi har derfor ansat to lokale chauffører til at køre os rundt.

Hvad det spanske angår, så er det temmelig bøvlet ikke at forstå et ord. For en stor del af projektdeltagerne taler kun spansk. Hertil kommer at jeg skal reviewe en hel masse spanske dokumenter. Heldigvis har jeg fået lov til at skrive på engelsk og får så en kollega fra vores Mexicanske kontor til at oversætte. Men jeg kan ikke undgå at føle mig temmelig handicappet. Et at mine stærkeste talenter er netop at kommunikere faglige komplicerede emner. Og pludselig befinder jeg mig i et møde efter møde, hvor alt foregår på spansk. Og så er det svært at bryde ind på engelsk for blot at konstatere, at det man ville sige blev sagt af sidemanden for 2 min siden.

Mine uger bliver ret lange, for det er et 5-dage-per-uge projekt. Og der er ingen direkte fly fra mellem Boston og Mexico City, så jeg bliver nødt til at flyve til New York, Atlanta, Chicago eller Houston på vejen. Men jeg håber lidt på, at jeg kan drosle min on-site tid lidt ned hen ad vejen efterhånden som vi får allé de store ting på plads i projektet.

Til de teknisk interesserede kan jeg fortælle, at jeg endnu skal være projektleder på et SAP MDM projekt. Kunden har købt alt hvad SAP har på hylderne (ECC, CRM, SRM, PLM, EP, BI, PI og MDM) og planen er at implementere hel molevitten over de næste 4 år. Min opgave bliver at sikre, at de 8 procesteams løber i nogenlunde samme retning for så vidt anga angår master data. Det bliver lidt en udfordring men helt sikkert også spændende og lærerigt.

Det er også skægt at være med i et stort team igen. Pt. er vi ca. 60 konsulenter (de fleste fra vores kontor i Mexico), og jeg tror vi i peakperioder vil være godt 100 konsulenter på projektet. Hertil kommer så et tilsvarende antal fra kunden.

Og så får jeg også smagt en masse god Mexicansk mad og ikke mindst Mexicansk øl. Det er jo et bryggeri jeg arbejder for, og man kan da ikke være bekendt andet end at smage på produkterne.
Jeg skal også lige vænne mig til den noget anderledes opfattelse af tiden. Hvis man er inviteret til et møde er det ganske normalt at komme 1/2 time for sent, og aftaler betragtes som ret løse. Heldigvis kører projektet ikke efter den normale Mexicanske arbejdsdag med en siesta fra 14-16. Sagen er den, at kantinen i den bygning vi arbejder i er delt, og vi har fået tildelt kl. 2-13 som vores frokostpause. Og det passer mig rigtig fint.

Vi tager indimellem ud for at spise omkring kl. 14 og er så tilbage på kontoret kl. 16 efter 3 retters mad. Og så kræver det altså en stærk kop kaffe at komme i gang igen. Normalt slutter arbejdsdagen omkring kl. 19-20. Og sniger man sig afsted ved 18-tiden får man ret sikkert et sarkastisk "enjoy the rest of the afternoon" med sig på vejen.

Saludos
\Thomas

Nyt projekt i Mexico City

Pga budgetudfordringer hos min nuvaerende kunde er jeg blevet sat ned paa halv tid. Dette synes min chef dog ikke er en fremragende ide, da jeg derved ikke fakturerer optimalt. Jeg blev saa i sidste uge kontaktet af et nyt projekt, der skulle bruge en som mig paa et projekt i Dusseldorf. Lidt tosset, naar vi netop er flyttet hertil fra Europa. Men i konsulentverdnen kan man ikke bare folde armene og sige, at man ikke vil paa et projekt, hvis der ikke er alternativer. Derfor spurgte jeg mig omkring i mit interne netvaerk om der skulle vaere andre projekter, som jeg kunne komme paa. Og det var der. I Mexico City.....

Saa paa soendag flyver jeg til Mexico, hvor jeg skal vaere projektleder paa et master data projekt, der er en del af en stor SAP implementering hos Grupo Modelo (dem der laver Corona).

Jeg ved endnu ikke helt, hvor laenge jeg skal vaere der. Men jeg ved, at projektet foregaar paa spansk, hvilket jeg skal have laert i en hujende fart. Jeg har allerede i dag modtaget den foerste sending dokumenter til review. Og det tager altsaa lidt tid, naar alle saetninger skal gennem www.freetranslation.com :-)

Det er ikke helt optimalt at pendle fra Boston til Mexico City hver uge, saa jeg faar en hel del rejsetid. Jeg regner dog med at faa en lejlighed, saa Gillian og boernene kan tage turen ned til mig fra tid til anden.

Thomas

På ski i Killington

Vi havde flere steder hørt, at der er rigtig mange gode skisteder i Vermont, der jo kun ligger et par timers kørsel nord for os. Så da Gillian havde et hold venner fra Florida, der skulle til Killington, VT i weekenden besluttede vi os for at køre derop og stå på ski med dem.

Og det var en fantastisk tur. Gillian og jeg havde ikke været på ski i de sidste 10 år og børnene havde aldrig prøvet det før.

Killington er et kæmpestort skiområde med adskillige bjerge og masser af hyggelige små skihoteller. Turen op gennem bjergene er vildt flot, og det føles næsten som at køre i Alperne. Vi kørte fredag efter arbejde, så vi kunne starte lørdag morgen på ski. På den måden kunne vi få to hele dage inden vi kørte hjem søndag aften.

Ashley og Alexander startede på snowboard, hvilket ikke var den helt store succes. Så de skiftede til ski allerede efter en times tid. Der var rigeligt med pister i forskellige sværhedsgrader at vælge imellem og kun sjældent kø ved lifterne.

Ashley var lidt nervøs få at få for meget fart par og måtte en tur ud i træerne et par gange. Men taget i betragtning, det var første gang med et par ski på fødderne, klarede hun det flot. Alexander var nærmest frygtløs og kørte selvstændigt ned af de grønne bakker efter mindre end en dag på ski.

Det var temmelig koldt (ca. -5° C), men det var helt vindstille, så det føltes ikke særlig koldt. Alt i alt kan Killington absolut anbefales og jeg er ret sikker på vi skal et smut derop igen til næste år.

Der er billeder fra turen på vores Picasa album.
\Thomas

Nytår

Nytårsaften blev uden fyrværkeri i år. Det er nemlig forbudt i Massachusetts, fordi det er farligt :-( En lille smule dobbeltmoralsk i et land, hvor enhver kan købe et gevær i den lokale sportsforretning..... Det var dog et stort fyrværkerishow downtown Boston, men vi synes ikke lige vi kunne overskue at tage ind til byen i decemberkulden sammen med en millioner mennesker.

Til gengæld lykkedes det mig at finde både Dronningens nytårstale og halvfemsårs fødselsdagen på nettet, hvilket var med til at skabe den traditionelle nytårsstemning.

Efter at have haft huset fyldt med mennesker hen over julen havde vi valgt blot at være os selv denne sidste aften i 2007.

Godt nytår!

\Thomas

Julen 2007

Julen 2007 blev lidt anderledes end det, vi er vant til. Efter 11 aar i Danmark med min familie hvert eneste aar, skulle vi i aar fejre jul med Gillians familie. Gaesterne var Gillians to soestre og en moster fra New York, en kusine fra Florida og en kusine fra Bahamas. Og hertil kommer saa maend og boern. Saa det er godt vi har et stort hus :-)

Der ligger stadig en del sne efter snestormen lige foer jul, saa det blev en rigtig hvid jul. Og for flere af gaesterne var det den foerste sneoplevelse - og foerste mode med kulden. Saa vi maatte finde en del ekstra jakker, huer, halstoerklaeder og vanter frem.

Det blev nok ikke en helt traditionel amerikansk jul, da vi rent kulturelt var en lidt blandet flok.
Vi aabnede gaver julemorgen og vi dansede ikke om juletraet. Og specielt det med gaverne var temmelig haardt for boernene. Men vi syntes ikke rigtig, det var rimeligt, at vores boern maatte aabne gaver juleaften, naar de andre boern skulle vente til julemorgen. (vi gav dem dog lov til at aabne en enkelt gave inden de gik i seng :-) Julemorgen stod vi alle tidligt op aabnede gaver sammen og spiste saa stor faelles morgenmad.

Menuen stod paa kalkun, skinke, kylling, okseteg macaroni & cheese, ris, sweet potato, floedekartofler, og til dessert lavede jeg risalamande og Gillian bagte en Jamaikansk julekage.

Alt i alt en superhyggelig jul.

Hoerte lige i nyhederne at naeste snestorm kommer i aften (hvorfor valgte vi dog ikke en varm stat at bo i.....)

\Thomas

12" sne

I torsdags kom der ca. 12" (tommer) sne i Massachusetts. Og i dag (soendag) kommer der yderligere 6-10". Saa vi har tilbragt en del tid i indkoerslen med en sneskovl for at kunne komme ud og ind.

I den forgange uge havde vi foerste familiebesoeg fra DK, da min mor og Bent var et smut forbi. Det var superhyggeligt og ganske sjovt at faa lov til at vise rundt i vores nye liv. De naaede lige praecis at tage afsted inden sneen ramte, hvilket var ret heldigt, for der er rigtig mange aflyste fly til og fra Boston i denne tid.

Jeg har lagt et par vinterbilleder paa Picasaweb (link til hoejre).

\Thomas

Forskel i temperaturer

Nu hvor vinteren er kommet til Boston er det ganske rart at komme til at tilbringe en del af ugen i North Carolina, hvor vejret er en hel del bedre :-) Og i sidste uge var der desvaerre ikke flere mellemklasse biler hos Avis, saa jeg maatte noejes med en Ford Mustang.

\Thomas