mandag den 11. april 2011

Savannah Georgia



Som I nok efterhånden har bemærket kan vi godt li' at tage på weekture rundt i USA for at opleve nye side af dette mægtige land. Og i den forgangne weekend gik turen til Savannah Georgia. Savannah er er en mindre by (135.000 indbyggere) i det sydøstlige Georgia - helt ude ved Atlanterhavskysten og lige over Florida. Byen, der oprindeligt var Georgia's hovedstad, er i dag en attraktiv feriedestination fyldt med historisk sydstatscharme og et pragtfuldt klima.


Køreturen fra Atlanta er ca. 4 timer, hvilket vi efterhånden ikke regner for noget.


I løbet af weekenden blev det bl.a. til en tur til Tybee island der ligger lige ud for kysten. Her er masser af strand og turisthygge. Vandet var dog stadig en smule koldt, så det blev kun til lidt sopperi i strandkanten, selvom der faktisk var flere ude og bade.


Savannah har en utrolig hyggelig bymidte med mange (efter amerikanske standarder) gamle bygninger, små hyggelige parker og alleer med store træer.


Lørdag aften tog vi på en "Ghost tour" rundt i byen og så kirkegårde og hørte spøgelseshistorier. Det var ikke helt så skræmmende som jeg havde håbet, men måske skyldes det, at turen jo en familieattraktion.


Søndag ville vi have været ude og se alligatorer i en nationalpark lige uden for byen. Men den var desværre lukket om søndage. Jeg er iøvrigt lidt fascineret over, hvordan mennesker bor side om side med aligatorer, der lever i bedste velgående i de mange floder og søer, der er i og omkring byen. Flere steder langs floderne inde i byen er der skilte der fraråder folk at give mad til alligatorer. Men bare tanken om at møde en alligator mens man går en tur i det fri synes jeg er lidt svær at vænne sig til.


Thomas

Ingen kommentarer: