søndag den 6. september 2009

Martha's Vineyard

Her i weekenden tog vi et smut til Martha's Vineyard, der er en lille ø i
Atlanterhavet lige syd for Cape Cod i det østelige Massachusetts. Det var en køretur på 1½ time og så en færgetur på 45 min, så det er faktisk ret tæt på hvor vi bor.

Vi har tidligere talt om, at vi burde besøge Martha's Vineyard, og da Barack Obama i år valgtet øen som sommerferiedestination for sin familie, hvilket selvfølgelig gav en del medieomtale, besluttede vi os for at tage en tur her i Laborday weekenden.

Stemningen på øen mindede mig en smule om Saint Tropez i Frankrig med en masse store flotte både og klart velhavende turister. Vejret var fantastisk og stemningen var afslappet. Øen er kun ca. 30 km lang, og der var rig mulighed for at leje cykler or scootere, men med smalle veje uden cykelstier valgte vi at køre omkring i bil.

Alexander og jeg havde taget fiskestænger med for at prøve lykken med at fiske i saltvand. Men der igen ikke noget der bed :-(
Ashley var lidt træt af at være på tur med "de gamle" og tilbragte det meste af turen med ipod ørerne.
Vi tog et stak billeder som I kan se på Picasweb.
Thomas

Ingen kommentarer: