Georgia - The Peach State

Så er flytningen til Georgia overstået og de lange todo-lister er efterhånden krydset af. Det er temmelig bøvlet rent logistisk at flytte så langt og på mange måder svarer det til at flytte til et nyt land. Vi har fået nye kørekort, nye nummerplader på bilerne, nyt telefonnummer, børnene skal have deres vacciner overført til et GA-vaccinationskort, vi skal have ny bank, nye forsikringer osv. osv.

Efter 2 ugers flytteferie er jeg startet på arbejde igen, selvom jeg pt. er i venteposition mens vi forhåbentligt får grønt lys til at kommer i gang på et af de nye projekter vi har liggende i vores pipeline.

Georgia har vist sig at være et rigtig varmt sted at bo om sommeren. Vi har flere dage haft over 35 grader i skyggen midt på dagen, hvilket selvsagt begrænser udendørsaktiviteter i dagtimerne til et minimum. Lidt en underlig fornemmelse, når man kommer fra et klima, hvor man stormer ud i haven med en havestol, så snart solen viser sig. Her er det næsten omvendt. Men ifølge statistikken og de lokale, så er det dog kun juli og august, hvor det er ubehageligt varmt. Resten af året er klimaet ganske behageligt. Og så hjælper det selvfølgelig at vi har A/C i hele huset. Nu er jeg blot lidt spændt på den første el-regning….

Vi bor i en forstad mellem Atlanta centrum og Peachtree City, og vi har ca. 30 min i bil til down town. Det er faktisk cirka samme afstand som vi havde ind til Boston, men vi bor nu i en lidt mindre forstad end vi gjorde før, hvilket vi i starten var lidt usikre på om vi ville synes om. Men efterhånden som vi får udforsket lokalområdet har vi fundet massevis af indkøbscentre og restauranter. For finkultur og store kulinariske oplevelser bliver vi dog nød til at køre ind til Atlanta, men forventer jeg ikke bliver et problem.

Det villakvarter vi er flyttet ind i er fyldt med venlige og imødekommende mennesker, og mange er selv kommet over for at hilse på de nye naboer. Faktisk virker dette på mange måder mere som det USA vi oprindelig havde forventet, end de vi oplevede i Massachusetts. Måske er det vejret, men folk virker som om de har lidt mere tid til at nyde livet og til at være venlige og åbne end vi oplevede det i Nord-staterne.

Både Ashley og Alexander har fundet børn på vejen de kan lege med (eller ”hang out with” som Ashley helst ser jeg kalder det. Så nu krydser vi bare fingre for a skolestarten i august bliver nem og god.

I morgen tager jeg ind til byen, hvor der er møde i den lokale forening af DAGBO (www.dabgo.net), hvilket er en forening af dansker i udlandet der mødes i større byer rundt om i verden en gang om måneden. Jeg har tidligere deltaget både i Boston og i NYC, hvor jeg begge steder har mødt en række interessante mennesker, så nu er jeg spændt på hvilke danskere jeg støder på i Atlanta.

Thomas

Det kinesiske træ

Til sommer er er det 3 år siden vi sagde vores job op i Danmark, solgte vores hus og bil, pakkede alle vores ejendele i en container og sprang ud på det dybe. Hvor nogen mennesker finder glæde i tilværelsen gennem trygge og vante rammer, så har jeg det lige modsat. Jeg kan ganske enkelt godt lide at være på ukendt grund, og jeg bliver ret nemt rastløs og elsker nye udfordringer. Denne livsindstilling er ikke nødvendigvis uproblematisk, men jeg er så heldig at have en hustru, der har det på præcis samme måde. Hun elsker ligeledes det nye og spændende.

Selvfølgelig er det bøvlet at flytte rundt i verden, da man jo herved skaber en masse unødvendig udfordringer for sig selv. Jeg kender f.eks. ikke andre end Gillian, der har taget køreprøve i 3 lande.

Sommeren 2010 er på mange måder den næste store livsforgrening for os. Ashley bliver færdig med middle school og skal viderede på high school og lejeaftalen på det hus vi bor i udløber, hvilket tvinger os til at flytte.

Min papfar fortalte mig engang en historie om livet som et kinesisk træ, der konstant forgrener sig efterhånden som man klatrer op. Ofte står man i et valg mellem det sikre og kendte og det mere distrige og ukendte. Som de fleste der kender mig ved, har jeg det oftest bedst med den sidste valgmulighed. Og min glæde for at vælge det dristige er kun steget gennem årene. Det forholder sig nemlig sådan med det kinesiske træ, at hvis man vælger det sikre og kendte, så får man lige præcis det. Vælger man derimod der ukendte, så støder man konstant på nye forgreninger med nye muligheder. Dog bør man ikke vælge det ukendte og dristige hvis man ikke kan leve med den risiko, der naturligt følge med. Da vi tog springet og flyttede til USA i 2007, var sikkert mange der tænkte, hvad nu hvis det ikke går som forventet? Det scenarie havde vi dog grundigt talt om, og vi var enige om, at hvis ikke vi og børnene var glade efter 6 måneder ville vi blot tage hjem igen. Ok, det ville selvfølgelig have kostet os en del penge. Men ikke mere end vi synes var rimeligt, risikoen og mulighederne taget i betragtning.

Gililan og jeg tror ikke på at vælge uden først at lave en grundig research, hvor alle fordele og ulemper holdes op mod hinanden. Når vi er enige om denne liste diskuterer vi også altid et ”worst case scenarie” igennem. Og kan man ikke leve med det, så skal man ikke vælge det ukendte og dristige.

Min pointe med alt denne lommefilosofi er at komme frem til at fortælle, at vi nu igen står ved en forgrening, hvor vi traditionen tro vælger det ukendte. Vi har netop købt et hus i en forstad lige syd for Atlanta, Georgia. I et dansk perspektiv virker det måske lidt vildt sådan lige at flytte 1800 km syd på til en anden stat, men det er bestemt heller ikke noget vi har besluttet uden grundige overvejelse.

Vi er ikke længere i tvivl om, at vi ønsker at blive i USA på ubestemt tid – eller i hvert fald indtil der kommer en forgrening, der er så spændende at vi ikke kan sige nej :-)

Og selvom vi er mægtige glade for at bo her lige syd for Boston, så er det også ulemper. Boston hører sammen med San Francisco og New York City til et af de absolut dyreste steder at bo i USA, hvilket gør at vi skal bruge en forholdsvis stor del af vores indkomst på husleje for at bo i et fedt hus her. Ud over det økonomiske, så er vi også blevet en smule trætte af den lange og strenge vinter.

En af de ting jeg sætter stor pris på ved mit job er muligheden for at bo stort set, hvor det skal være, så længe det er tæt på en større lufthavn. Blandt andet derfor har vi valgt at købe et hus der ligger mindre en ½ times kørsel fra verdens største lufthavn. Fra Atlanta lufthavn kan jeg komme hurtigere til en lang række amerikanske byer, end jeg kan fra Boston pga. af de mange direkte flyforbindelser. Der er endda et direkte fly til København. Derfor påvirker flytningen kun mit arbejde ved, at jeg fremover flyver fra Atlanta i stedet for fra Boston.

Lufthavnen var dog ikke den primære grund til, at vi valgte Atlanta. Det bedre klima og de lavere leveomkostninger er de to afgørende faktorer. Nu er det lidt svært at sammenligne breddegrader i Nordamerika med Europa, for trække man en linie fra Georgia hen over altanten, så havner man i Sahara. Og så varmt er der alligevel ikke i Georgia, selvom somrene nemt kan komme op på 35 grader. Og mht huspriserne, så ligger prisen på et hus i en god forstad uden for Atlanta pænt under det halve af prisniveauet i Boston området.

Endelig er det i Georgia, som noget helt unik gratis adgang til statsuniversiteter for studerende med et karaktergennemsnit over 3.0 (på en skala til 4.0), hvilket bestemt også er en gevinst for os, da universiteter er meget dyre i USA.

Vi flytter først til sommer, når børnene er færdige med skoleåret her i Canton. Børnene er overraskende positive, selvom de selvfølgelig er lidt utrygge ved at flytte. Men vi glæder os alle til det nye kapitel og til de nye udfordringer, som vi går i møde.

Thomas

Regn og Health Care!

Vi har de sidste par uge haft så meget regn at store dele af Nordøst USA er oversvømmet. Floder er gået over deres breder, folk har vand i kældrene og veje er lukkede. Vores hus ligger dog heldigvis på en lille høj, der gør at der skal noget mere til, før vi får seriøse vandproblemer.

Men nu trænger vi simpelthen til sommervejr :-)

Det har iøvrigt været meget interessant at følge den amerikanske health care debat, der har raset over de sidste par måneder. Som dansker kan det være svært at forstå den paniske angst for involvering af staten, men ønsket om at den enkelte skal have frihed til at vælge selv og selv har et ansvar for sit ve og vel ligger meget dybt i mange amerikanere. Så selvom jeg altid i Danmark har følt mig meget liberal (i den europæiske fortolkning af begrebet), finder jeg nu mig selv på det amerikanerne betragter som venstrefløjen. Det er dog svært helt at sammenligne den danske og den amerikanske politiske skala - primært pga. historiske forskelle mellem de to lande.

Health care reformen der nu er blevet lov kommer dog ikke til at påvirke os ret meget på kort sigt, da vi ikke hører til nogen af de grupper, der umiddelbart får forbedrede forhold.

Thomas

Kuala Lumpur

Jeg er netop kommet hjem fra min tur i Kuala Lumpur i Malaysia, hvor jeg holdt seminar for en flok forretnings og IT folk fra Malaysia, Hong Kong, Bangladesh og Indonesien.

Endnu en gang nød jeg at være i østen. Klimaet var fantastisk, maden interessant og befolkningen meget imødekommende. Ligesom i Singapore, var det et seminar arrangeret af et konferencefirma vi arbejder sammen med. De står for alt det praktiske men køber sig til underviser kompetencer. For Platon er det en mulighed for at brande vores budskab og blive mere kendt som en global spiller i konsulentmarkedet.

Eneste minus er rejsetiden og tidsforskellen, der igen slog mig ud. Men det er altså hårdt at rejse hjemmefra fredag eftermiddag og så lande søndag morgen :-)

I næste uge står den på en tur til Island, hvor jeg igen hjælper en kollega på et projekt hos en Islandsk bank.

Thomas

Grønt bælte

Her er en træt ung mand, der netop er bestået til grønt bælte (der kommer lige før brunt). Han har nu trænet i lidt over 2 år og er stadig mægtig glad for det.

Thomas

På ski i Massachusetts

Igen i år valgte vi at tage en ski-weekend i Massachusetts. Det er simpelthen super cool at kunne sidde på en lift med ski på 1 ½ time efter man er kørt hjemmefra.

Vi havde et hold venner fra Philadelphia med og havde booket os ind på et lille hotel i nærheden af skiområdet. Man kunne sådan set godt køre frem og tilbage hver dag, men det er nu hyggeligt at bo tæt på bjerget.

Begge børn havde i år gjort store fremskridt og kørte selvstændigt på selv de mellemsvære pister, hvilket gjorde det endnu sjovere at være af sted sammen.

Der er billeder på picasaweb

Vi har stadig en del sne i Bostonområdet, og jeg er holdt med at tælle hvor mange gange jeg har skovlet indkørslen fri denne vinter. Desværre er det lige et par måneder endnu inden det bliver bedre. Det ville nu være rart at bo i et lidt varmere klima :-)

Thomas

Jul 2009

Så blev det jul igen, og som de sidste par år holdt vi jul i Canton med besøg fra Gillians familie. Vi havde igen i år hvid jul med godt en fod sne i haven. Vi var 13 til jul, så det er godt vi har et stort hus :-)

Børnene har nu vænnet sig til at åbne gave julemorgen, hvilket egentlig fungerer godt, for så har man hele dagen til at lege med sine gaver.

Min ris-a-la-mande var et stort hit, så næste år laver jeg en endnu større portion.

Jeg har uploadet et par billeder på picasaweb.

Thomas