Så da temperaturen i dag sneg sig op over de 28 grader, besluttede vi os for at tage en tur til stranden på den norlige side af Cape Cod.
Det er en køretur på ca. 1 ½ time fra der hvor vi bor.
Der er rigtig mange strande på Cape Cod, hvoraf en del er private. Men vi fandt en fin offentlig strand, hvor vi kunne dyppe fødderne i vandet, der iøvrigt var iskoldt. Det er lidt som i Danmark, hvor strandene ser dejlige ud men vandet er koldt. Ikke desto mindre var der adskillige mennesker i vandet. Men jeg har ladet mig fortælle man skal være fra New England for at synes vandet er varmt nok her.
Udover strandene er der massevis af små hyggelige spisesteder, hoteller, museer, gallerier, hytter man kan leje osv.
Cape Cod er absolut et besøg værd og vi skal helt sikkert tilbage her i løbet af sommeren.
Har lagt et par nye billeder på picasaweb....
\Thomas